Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

67 afpasset efter det andet? Vi ser disse udmærket hensigtssvarende Lempelser saa overordentlig klart hos Spætten og Misteltenen og kun lidt mindre klart hos det ringeste Snyltekryb, der hænger sig fast ved Pattedyrets Haar eller Fuglenes Fjer, vi ser dem i Bygningsforholdene hos de Biller, der farer igennem Vandet, hos det fnokkede Frø, som føres bort af det svageste Vindpust, kort sagt, vi ser disse skønne Lempelser overalt, i hver enkelt Del af den organiske Verden. Man kunde nu spørge, hvorledes gaar det til, at Varieteter, eller, som jeg har kaldt dem, begyndende Arter, omsider bliver til gode og bestemt adskilte Arter, som i de fleste Tilfælde afviger langt mere fra hverandre indbyrdes, end Varieteter af samme Art gør det? Hvorledes opstaar de Grupper af Arter, som danner det, man har kaldt bestemt adskilte Slægter, og som afviger mere fra hverandre indbyrdes end Arter af samme Slægt? Alt dette bevirkes, som vi mere fuldstændigt skal se i næste Kapitel, af Kampen for Tilværelsen. Paa Grund af denne Kamp hjælper Varieringer (hvor ubetydelige de end er, og hvordan de end er frembragt), dersom de ellers paa nogen Maade er heldbringende for en Arts Individer i deres uendelig indviklede Forhold til andre organiske Væsener og deres fysiske Livsbetingelser, til at bevare disse Individer og bliver i Almindelighed nedarvede af deres Afkom. Dette Afkom vil saaledes nu have bedre Udsigt til at leve; thi af de mange Indi- vider, der med visse Mellemrum kommer til Verden af hver Art, er der kun et ringe Antal, som holder sig i Live. Dette Princip, ifølge hvilket enhver nok saa lille Variering, der er Individet nyt- tig, bevares, har jeg kaldt: Naturens Kvalitetsvalg for at skelne det fra og for med det samme at antyde dets Slægtskab med Men- neskets Kvalitetsvalg. Men det Udtryk, som Hr. Herbert Spencer ofte bruger: „den mest skikkedes Overleven“ (survival of the fittest) er mere nøjagtigt og stundom lige saa bekvemt. Vi har set, at Mennesket virkelig ved sin Udvælgen kan opnaa store Re- sultater og lempe de organiske Væsener efter sit Behov ved efter- haanden at samle de smaa, men nyttige Varieringer, som Naturen frembyder. Men Naturens Kvalitetsvalg er, som vi senere skal se, en Magt, der altid er beredt til at gribe ind, en Magt, der er Menneskenes Smaaanstrengelser lige saa langt overlegen, som Na- turens Værker Kunstens. 5*