Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

69 anden Slags, der allerede bedækker Jordsmonnet. Misteltenen er afhængig af Æbletræet og nogle faa andre Træsorter, men kan kun i aller videste Forstand siges at kæmpe med disse Træer, thi der- som for mange af disse Snylteplanter gror paa samme Træ, vil det tæres hen og dø. Men en hel Del Kimplanter af Misteltenen, der vok- ser tæt sammen paa samme Gren, kan med større Ret siges at kæm- pe med hverandre indbyrdes. Da Misteltenen udsaas ved Fuglenes Hjælp, er dens Tilværelse afhængig af Fuglene; og billedligvis kun- de man sige, at den kæmper med andre frugtbærende Planter ved at friste Fuglene til at sluge og saaledes udsaa dens Frø mere end de andre Planters Frø. I disse forskellige Betydninger, der gaar over i hinanden, bruger jeg for Nemheds Skyld Udtrykket Kampen for Tilværelsen som et Fællesbegreb, der rummer dem alle. Individantallets Stigen i geometrisk Progression. En Kamp for Tilværelsen er en uundgaaelig Følge af, at alle or- ganiske Væsener stræber efter at tage til i Antal efter saa højt et Forhold. Ethvert Væsen, som i sin Levetid frembringer flere Æg eller Frø, kan ikke undgaa Ødelæggelse i en eller anden Periode af sit Liv, til en eller anden Aarstid eller i et eller andet Aar; ellers vilde ifølge den Lov, der bestemmer, at Organismerne øges i geo- metrisk Progression, dets Individantal hurtigt blive saa overvættes stort, at intet Land kunde rumme det. Derfor, da der frembringes flere Individer, end Livet kan rumme, maa der i hvert enkelt Til- fælde finde en Kamp for Tilværelsen Sted mellem Individet og en- ten andre af samme Art, eller Individer af andre forskellige Arter eller de fysiske Livsbetingelser. Det er Malthus’ Lære anvendt med mange Gange forøget Styrke paa hele Dyre- og Planteriget; thi her kan der ikke være Tale om nogen kunstig Forøgelse af Nærings- midler eller noget beregnende Afholden sig fra at indgaa Ægteskab. Altsaa, skønt nok nogle Arter nu kan tage til i Antal, mere eller mindre hurtigt, kan de dog ikke alle gøre det, da Jorden ikke vilde kunne rumme dem. Der er ingen Undtagelse fra den Regel, at ethvert organisk Væ- sen tiltager i Antal i saa højt et Forhold, at Jorden, dersom de ikke til Dels blev tilintetgjort, snart vilde blive fyldt af et eneste Pars Afkom. Selv Mennesket, der formerer sig saa langsomt, har fordob-