Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
75 ordentlig stor Ødelæggelse til en eller anden Tid af dens Liv, enten ligefrem af Fjender eller ogsaa af Organismer, der bejler med den til samme Plads og samme Føde; og dersom disse Fjender eller Medbejlere i mindste Maade begunstiges ved en eller anden nok saa lille Svingning i Klimaet, saa tager de til i Antal, og da hvert Strøg i Klimaet har saa mange Beboere, som det vel kan rumme, vil den anden Art aftage i Antal. Rejser man sydpaa og ser en Art aftage i Individantal, saa kan man være vis paa, at det nok saa me- get ligger i, at en anden Art er bleven begunstiget som i, at den nævnte Art er bleven skadet. Det samme gælder, naar man rejser mod Nord, men i en noget ringere Grad, thi Antallet af Arter af alle Slags, altsaa ogsaa af Medbejlere, tager af imod Nord; derfor møder man, naar man gaar nordpaa eller stiger op ad et Bjærg, langt oftere forkrøblede Former, frembragt ved en direkte skadelig Paa- virkning af Klimaet, end man møder, naar Rejsen gaar sydpaa eller ned ad et Bjærg. Naar vi op til de arktiske Regioner, til snebedæk- kede Tinder eller til rene Ørkener, saa føres Tilværelseskampen udelukkende mod Elementerne. At Klimaet virker indirekte ved at begunstige visse Arter, ses tydeligt deraf, at det umaadelig store Antal Planter, vi dyrker i vore Haver, Planter, der udmærket godt kan taale Klimaet, aldrig bli- ver naturaliserede, fordi de ikke kan tage Kampen op med vore indenlandske Planter og heller ikke kan modstaa vore indenland- ske Dyrs ødelæggende Angreb. Naar en Art i et vist lille Strøg, paa Grund af yderst gunstige Omstændigheder, tiltager i Individantal i en uforholdsmæssig stor Grad, saa opstaar der ofte — i det mindste synes dette at indtræffe med vort Vildt — Epidemier, og her har vi da en hæmmende Magt, der er uafhængig af Kampen for Tilværelsen. Men selv nogle af disse saakaldte Epidemier viser sig at være foraarsagede af Snylte- orme, som af en eller anden Grund — maaske for en Del fordi de har lettere ved at blive udbredt, naar Dyrene lever saa tæt sam- men er bleven uforholdsmæssigt begunstigede, og her har vi saa en Slags Kamp mellem Snyltedyret og dets Bytte. Paa den anden Side er, i mange Tilfælde, en stor Samling In- divider af samme Art (Tallet bestemt ved Fjendernes Antal) absolut nødvendig for Artens Bevarelse. Saaledes kan vi med Lethed dyr- ke Korn og Raps o. s. v. i Mængde paa vore Marker, fordi Frøene