Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
ordentlig stor Ødelæggelse til en eller anden Tid af dens Liv, enten
ligefrem af Fjender eller ogsaa af Organismer, der bejler med den
til samme Plads og samme Føde; og dersom disse Fjender eller
Medbejlere i mindste Maade begunstiges ved en eller anden nok
saa lille Svingning i Klimaet, saa tager de til i Antal, og da hvert
Strøg i Klimaet har saa mange Beboere, som det vel kan rumme,
vil den anden Art aftage i Antal. Rejser man sydpaa og ser en Art
aftage i Individantal, saa kan man være vis paa, at det nok saa me-
get ligger i, at en anden Art er bleven begunstiget som i, at den
nævnte Art er bleven skadet. Det samme gælder, naar man rejser
mod Nord, men i en noget ringere Grad, thi Antallet af Arter af
alle Slags, altsaa ogsaa af Medbejlere, tager af imod Nord; derfor
møder man, naar man gaar nordpaa eller stiger op ad et Bjærg, langt
oftere forkrøblede Former, frembragt ved en direkte skadelig Paa-
virkning af Klimaet, end man møder, naar Rejsen gaar sydpaa eller
ned ad et Bjærg. Naar vi op til de arktiske Regioner, til snebedæk-
kede Tinder eller til rene Ørkener, saa føres Tilværelseskampen
udelukkende mod Elementerne.
At Klimaet virker indirekte ved at begunstige visse Arter, ses
tydeligt deraf, at det umaadelig store Antal Planter, vi dyrker i vore
Haver, Planter, der udmærket godt kan taale Klimaet, aldrig bli-
ver naturaliserede, fordi de ikke kan tage Kampen op med vore
indenlandske Planter og heller ikke kan modstaa vore indenland-
ske Dyrs ødelæggende Angreb.
Naar en Art i et vist lille Strøg, paa Grund af yderst gunstige
Omstændigheder, tiltager i Individantal i en uforholdsmæssig stor
Grad, saa opstaar der ofte — i det mindste synes dette at indtræffe
med vort Vildt — Epidemier, og her har vi da en hæmmende Magt,
der er uafhængig af Kampen for Tilværelsen. Men selv nogle af
disse saakaldte Epidemier viser sig at være foraarsagede af Snylte-
orme, som af en eller anden Grund — maaske for en Del fordi de
har lettere ved at blive udbredt, naar Dyrene lever saa tæt sam-
men er bleven uforholdsmæssigt begunstigede, og her har vi
saa en Slags Kamp mellem Snyltedyret og dets Bytte.
Paa den anden Side er, i mange Tilfælde, en stor Samling In-
divider af samme Art (Tallet bestemt ved Fjendernes Antal) absolut
nødvendig for Artens Bevarelse. Saaledes kan vi med Lethed dyr-
ke Korn og Raps o. s. v. i Mængde paa vore Marker, fordi Frøene