Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
ofte er det ikke saa meget det at faa nok at leve af, der bestemmer
en Arts gennemsnitlige Individantal, som den Omstændighed, at den
tjener til Næring for andre Dyr. Saaledes synes det at være saa
temmelig utvivlsomt, at det Antal Agerhøns, Hjerper og Harer, der
findes paa et større Gods, hovedsagelig bestemmes ved, hvor man-
ge Maarer der lægges øde. Dersom der i de næste tyve Aar i Eng-
land ikke blev dræbt et eneste Stykke Vildt og der paa samme Tid
ikke blev dræbt en eneste Maar, vilde der efter al Sandsynlighed,
efter den nævnte Tidsfrist, være mindre Vildt, end der nu er,
endskønt der nu hvert Aar dræbes hundrede Tusinder af Vildt. I
nogle Tilfælde, saaledes som med Elefanten, bliver der paa den
anden Side ingen dræbt af Rovdyr, thi selv den indiske Tiger vover
kun yderst sjælden at angribe en ung Elefant, der gaar under sin
Moders Beskyttelse.
Klimaet spiller en vigtig Rolle med i Bestemmelsen af en Arts
gennemsnitlige Individantal, og aarligt tilbagevendende Tider med
stærk Kulde eller Tørke synes af alle Hindringer at være den mæg-
tigste. Jeg ansatte (hovedsagelig efter det meget formindskede An-
tal Reder, der fandtes om Foraaret) den Ødelæggelse, som Vinteren
1854 55 havde anrettet blandt Fuglene paa mine Jorder, til fir-
sindstyve Procent, og dette er en forfærdelig stor Dødelighed, naar
man betænker, at der blandt Menneskene skal en overordentlig
streng Epidemi til, for at Dødeligheden skal blive ti Procent. Kli-
maets Indvirkning synes ved første Øjekast at være ganske uden
Forbindelse med Kampen for Tilværelsen; men for saa vidt som Kli-
maet navnlig griber ind ved at indskrænke Næringsmængden, saa
fremtvinger det netop den heftigste Kamp mellem de Individer, en-
ten af samme eller af forskellige Arter, der lever af samme Slags
Føde. Selv naar Klimaet virker direkte, f. Eks. ved meget stærk
Kulde, vil det være de mindst kraftige, eller de, der har faaet
mindst Næring i Forvinteren, som vil komme til at lide mest. Naar
man rejser fra Syd til Nord eller fra et fugtigt Strøg op mod et
tørrere, saa ser man altid nogle Arter efterhaanden blive sjældnere,
til de sluttelig forsvinder, og da det: at Klimaet her har forandret
sig er det, som først falder i Øjnene, saa fristes man let til at til-
skrive dets direkte Indvirkning den hele Forskel. Men det er et
fejlagtigt Syn paa Sagen; man glemmer, at hver eneste Art, selv
hvor den forekommer i største Mængde, altid hjemsøges af over-