Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
Om Beskaffenheden af de Hindringer, der hæmmer Tilvækst
i Individantal.
De Hindringer, der virker hæmmende paa hver enkelt Arts na-
turlige Tendens til at tiltage i Antal, er meget dunkle. Se til de mest
livskraftige Arter, —- lige saa stort som deres Individantal nu er, lige
saa meget vil deres Tendens til at forøge sig blive forstørret. Vi ved
ikke nøjagtigt, hvilke Hindringerne er, i saa meget som et eneste
Tilfælde. Det kan da heller ikke forundre nogen, der vil betænke,
hvor uvidende vi i saa Henseende er for selve Menneskenes Ved-
kommende, skønt de er saa ganske uden Sammenligning bedre
kendt end de andre Dyr. Det foreliggende Emne er bleven behand-
let med megen Dygtighed af forskellige Forfattere, og i mit kom-
mende Værk skal jeg ogsaa udførligt omtale nogle af Hindringerne,
med særlig Hensyn til de forvildede Dyr i Sydamerika. Her vil jeg
blot gøre nogle faa Bemærkninger, netop saa mange og saadanne,
som er skikkede til at henvende Læserens Opmærksomhed paa
Hovedpunkterne. Æg og meget unge Dyr synes i Almindelighed
at lide mest, men det er ikke ganske uden Undtagelse Tilfældet.
Hos Planterne har Tilintetgørelsen kastet sig med stor Voldsomhed
over Frøene, men efter de Iagttagelser, jeg har gjort, tror jeg, at
det alligevel er Kimplanterne, der lider mest, derved at de spirer i
Jord, der allerede er tæt besat med andre Planter. Et umaadeligt
Antal Kimplanter falder ogsaa som Bytte for forskellige Fjender;
saaledes lagde jeg — ved et Stykke Jord, tre Fod langt og to Fod
bredt, der var gravet og renset, og hvor der ikke kunde være Tale
om skadelig Indvirkning fra andre Planter — Mærke til alle de
Kimplanter af vore almindelige Ukrudtsurter, som spirede frem
der, og af de 357, der kom frem, blev ikke mindre end 295 øde-
lagt, hovedsagelig af Snegle og Insekter. Lader man et Stykke Græs-
mark, som ellers plejer at blive slaaet ned eller, hvad der frem-
bringer samme Virkning, nær afgræsset af Kreaturerne, — lader
man det gro, som det vil, saa vil de kraftigere Planter lidt efter
lidt dræbe de mindre kraftige, selv om disse for øvrigt er godt ud-
viklede : saaledes uddøde af tyve Arter, der groede paa et lille Styk-
ke Grønsvær (3 Fods Bredde med 4 Fods Længde), ni Arter, der-
ved, at de tre andre Arter fik Lov til at vokse op.
Ved den Næringsmængde, hver Art maa have, sættes der natur-
ligvis en Grænse, som Tilvæksten ikke kan overskride; men meget