Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

72 lad det saa end være nok saa stort. Kondoren lægger et Par Æg og Strudsen en Snes, og dog hænder det, at Kondoren i et Land er den hyppigste af de to; Fulmar-Stormfuglen lægger kun et Æg, og den er dog anset for at være den Fugl, der har det største In- dividantal. En Flue afsætter Hundreder af Æg, en anden, saaledes som Hippobosca (Snyltefluen), kun et eneste; men denne Forskel afgør ikke, hvor mange Individer af de to Arter der kan leve i en Egn. Et stort Æggeantal er af nogen Betydning for de Arter, der er afhængige af en Næring, som er meget skiftende i Mængde, for- di den sætter dem i Stand til hurtigt at tage til i Antal. Men den Betydning, et stort Ægge- eller Frøantal i Virkeligheden har, er den at veje op imod megen Ødelæggelse til en eller anden Tid af Individets Liv, og den Tid er i de aller fleste Tilfælde en meget tid- lig. Dersom et Dyr paa nogen Vis kan beskytte sine Æg eller Un- ger, saa behøves der kun at frembringes et ringe Antal, og dog kan det gennemsnitlige Individantal rigelig holdes; men dersom mange Æg eller Unger bliver ødelagt, saa maa der ogsaa frembringes mange, naar Arten ikke skal uddø. Det vilde være tilstrækkeligt til at vedligeholde det fulde Individantal af et Træ, der i Gennemsnit levede et Tusind Aar, at der frembragtes et eneste Frø en Gang i tusinde Aar, forudsat at dette Frø aldrig blev tilintetgjort og altid kom til at spire paa et heldigt Sted. Altsaa er i dette Tilfælde det gennemsnitlige Individantal af et Dyr eller en Plante kun middel- bart afhængig af Antallet af Dyrets Æg eller Plantens Frø. Naar man vil give sig af med Naturen, er det overordentlig nød- vendigt at have de nys omtalte Betragtninger i Erindring. Man maa aldrig glemme, at hvert enkelt af de organiske Væsener, der lever rundt omkring os, kan siges at stræbe af yderste Evne efter at for- øge sit Individantal, at ethvert lever i Kraft af en Sejr, det har vundet i en Kamp til en eller anden Tid af sit Liv og at Tilintet- gørelsen uundgaaeligt i hver Generation eller med visse Mellemrum falder tungt paa unge og gamle. Fjern en eller anden Hindring- hæm Tilintetgørelsen nok saa lidt, og Arten vil næsten øjeblikkelig naa op til et hvilket som helst Individantal.