Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
lad det saa end være nok saa stort. Kondoren lægger et Par Æg
og Strudsen en Snes, og dog hænder det, at Kondoren i et Land er
den hyppigste af de to; Fulmar-Stormfuglen lægger kun et Æg,
og den er dog anset for at være den Fugl, der har det største In-
dividantal. En Flue afsætter Hundreder af Æg, en anden, saaledes
som Hippobosca (Snyltefluen), kun et eneste; men denne Forskel
afgør ikke, hvor mange Individer af de to Arter der kan leve i en
Egn. Et stort Æggeantal er af nogen Betydning for de Arter, der
er afhængige af en Næring, som er meget skiftende i Mængde, for-
di den sætter dem i Stand til hurtigt at tage til i Antal. Men den
Betydning, et stort Ægge- eller Frøantal i Virkeligheden har, er
den at veje op imod megen Ødelæggelse til en eller anden Tid af
Individets Liv, og den Tid er i de aller fleste Tilfælde en meget tid-
lig. Dersom et Dyr paa nogen Vis kan beskytte sine Æg eller Un-
ger, saa behøves der kun at frembringes et ringe Antal, og dog kan
det gennemsnitlige Individantal rigelig holdes; men dersom mange
Æg eller Unger bliver ødelagt, saa maa der ogsaa frembringes
mange, naar Arten ikke skal uddø. Det vilde være tilstrækkeligt til
at vedligeholde det fulde Individantal af et Træ, der i Gennemsnit
levede et Tusind Aar, at der frembragtes et eneste Frø en Gang i
tusinde Aar, forudsat at dette Frø aldrig blev tilintetgjort og altid
kom til at spire paa et heldigt Sted. Altsaa er i dette Tilfælde det
gennemsnitlige Individantal af et Dyr eller en Plante kun middel-
bart afhængig af Antallet af Dyrets Æg eller Plantens Frø.
Naar man vil give sig af med Naturen, er det overordentlig nød-
vendigt at have de nys omtalte Betragtninger i Erindring. Man maa
aldrig glemme, at hvert enkelt af de organiske Væsener, der lever
rundt omkring os, kan siges at stræbe af yderste Evne efter at for-
øge sit Individantal, at ethvert lever i Kraft af en Sejr, det har
vundet i en Kamp til en eller anden Tid af sit Liv og at Tilintet-
gørelsen uundgaaeligt i hver Generation eller med visse Mellemrum
falder tungt paa unge og gamle. Fjern en eller anden Hindring-
hæm Tilintetgørelsen nok saa lidt, og Arten vil næsten øjeblikkelig
naa op til et hvilket som helst Individantal.