Lammefjordens Tørlægning 1872-1892. Historisk Fremstilling 1892

— 131 - „Fjorden“, ligesom Anlægøt af Dæmningen formentlig var til Hinder for, at Fjorden, paa samme Maade som hidtil, benyttes til Fiskeri. — Men heri var Ovorretteu ikke enig med Citanten. Overretten udtalte, at Bestem- melsen i § 6 maatte antages at sigte til, at luddæmnings- foretagendet efterhaanden vilde foranledige saadanne Anlæg og Arbeider paa det inddæmmede Areal, at Fiskeri efter de her fremkaldte Forhold ikke længere kunde finde Sted uden at skade og hindre hine Anlæg og Arbeider. Citanten gjorde endvidere gjældende, at der, allerede den. Gang det paatalte Fiskeri fandt Sted, var anlagt for- skjellige Landvandskanaler og foretaget Tilkultiverings- arbeider m. m. paa det inddæmmede Arreal og at Fiskeri derfor ikke kunde finde Sted uden at medføre Skade paa Kanalerne og Arbeiderne, saa at Fiskeriet var uberettiget, men Retten fandt ikke at det var bevist, at der ved det paaklagede Fiskeri er bevirket nogen Skade paa Kanalerne m. m. Denne Dom stadfæstede saaledes Kigtigheden af den af Underdommeren hævdede Anskuelsø. Det var fra uu af ikke blot den tilstødende Befolkning, som drev Fiskeri, men fra fjerne Egne, fra det indre af Sjælland kom man kjørende med Baade til Søen og fra Issefjorden kom man endogsaa seilende ind med Fartøier fra Jylland og Kysterne af Sjælland — noget som hidtil ikke havde fundet Sted, men Fiskeriet var bleven rigt da Dæmningen lukkedes —; Baadene slæbtes over Dæmnin- gen, som man selvfølgelig beskadigede og der var til Tider 30 ä 40 Baade i Søen medens Fiskeriforpagteren kun maatte fiske med to Baade og paa en saadan Maade, at Fiskeri- bestanden ikke blev ødelagt. De indvandrede Fiskere tog selvfølgelig ikke mindste Hensyn hertil. De fiskede med Travlredskaber, hvorved Yngelen ødelagdes og der fiskedes saa heldigt, at der skal have været Baade, som fiskede i