De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NIELS STAMPE De Gader, der strækker sig i Niveau med Aaen, har endnu bevaret deres pro- vinsagtige Præg undtagen lige ved Clemens-Broen, hvor der i de senere Aar har rejst sig paladslignende Bygninger, højere end de højeste i Kjøbenhavn. Følger man disse Gader bort fra Broen, kan man tro sig hensat i en lille, beskeden Køb- stad. Dér ligger endnu smaa lave Huse med udladende mørke Tegltage, spidse Kviste og høje Stentrapper. I saadant Naboskab ligger Niels Stampes Klædefabrik i Fiskergade, og trods sin betydelige Størrelse er Fabriken vel indpasset i de Omgi- velser, hvor den hører hjemme. Bygningerne er voksede op i organisk Forbindelse med hele Milieuet; gamle Huse er revne ned og erstattede af nye Huse, den ene Udvidelse har fulgt efter den anden — men det er gaaet ganske smaat, altid »paa det Jævne«, aldrig i Spring. Kun ud mod Aaen imponerer den store nye Fabriks- bygning med sin Kampestensgrund og sine røde Mure; kun dér faar man en Fore- stilling om den store Industrivirksomhed, der drives paa Stedet; dér hører man som en fjern Susen af de mange Maskiner, dér strømmer Vandet ud i Aaen, og dér pustes Dampskyer ud i Luften. Men Bygningerne mod Fiskergade er saa beskedne og fordringsløse, at de i ringe Grad tiltrækker sig Opmærksomheden. Om man ikke vidste det — men hele Aarhus véd det — skulde man forsværge, at der i dem dre- ves en travl og storslaaet Virksomhed. Til den gamle jævne Butik med de smaa Ruder, den omløbende Disk og Flaskebakken nærmest Døren, hvor Landbokun- derne endnu som i gode gamle Dage bydes paa en lille Mjødsnaps, søger dog maa- ske flere Mennesker end til mange af de straalende oplyste Butiker oppe ved den høje Bro. Hele Jylland kender Stampes Fabrik og Stampes Udsalg; der behøves ingen Lokkemidler, Vareil er kendt og skattet nok til, at Kunderne indfinder sig af sig selv. Og her kommer endnu Bønderne med deres Uld efter Faareklipningen og faar Penge eller Klædevarer for den, eller de leverer den ind for at faa vævet Tøj af egen Uld, eller de kommer med det grove hjemmevævede Vadmel og faar det stampet, farvet o. s. v. Men oprindeligt spillede denne Del af Forretningen en langt større Rolle. Det var i de Tider, da saa at sige alle jydske Bønder fik spundet og vævet hjemme hos sig selv. Saa blev de hjemmelavede Produkter — saavel fra Om- egnen som langvejs fra — fra hele Vestkysten f. Eks. — sendt ind til Stanipes for at gøres færdige, farvede og »trykkede«. Bønderne vidste, at dér fik de det gjort, som det skulde gøres. Men nu er de mest Leverandører af den raa Uld og ellers Kunder som andre Mennesker. Det er interessant at følge denne Uld paa dens Van- dring gennem Fabriken fra den ene Sal til den anden, indtil den kommer ud som