De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

56 NIELS STAMPE det stærke og smukke Klæde, som der gaar Ry af vidt omkring i Landet, og som der kan slides længe paa, før det kendes. Gammeldags Soliditet — det er det, der sæitegnei baade Forretningen og dens Varer, — men visselig' frembringes disse Varer ikke paa gammeldags Vis — den mest moderne Tekniks Hjælpemidler er tagne i Bi ug i de store abrikssale, hvor det snurrer og drejer og klirrer og dirrer fra Morgen til Aften. En hastig Tur gennem de forskellige Rum: I stoie Bunker ligger den raa Uld i Lagerrummene, hvor der ligefrem lugter af F aai. Dei ei tysk Uld og engelsk foruden den indenlandske, der er den groveste e1 j° endnu ikke inde paa at drive de rationelle »Schäferier«, som spiller en saa stoi Rolle andre Steder i Verden. Den raa Uld sorteres, vaskes hvid og ren, og faives i de stoie Kedler paa mange forskellige Maader (det er ret ejendommeligt, at den Vædske, der farver Indigo, viser sig gulbrun i Kedlen, kun med et boblende blaat Skum paa Overfladen). Saa kartes den tørrede Uld og bliver atter og atter behandlet, gjort tyndere og finere, inden den naar frem til de store Spindemaskiner, hvoi Tiaadene snos, og Spolerne snurrer med rivende Hast. Disse, over en Snes Alen lange, Maskiner, der paa en Gang spinder en Uendelighed af Traade, passer sig omtient selv; Arbejdersken har saa at sige kun at fæstne de faa bristede Traade sammen. Saa er vi naaet til Uldgarnet, der tilvirkes i alle Sorter. Deraf er noget fæi digt til Udsalg, men Størsteparten gaar videre til andre Lokaler, hvor de mæg- tige Væve aibejder. Op og ned gaar Overtag og Undertag, og Skytten farer frem og tilbage, blinkende og smældende med en Fart som et Projektil og føjer Islætten ind mellem Kædetraadene — fraad lægger sig ved Traad, og Klædet vokser frem. Men dei ei langt til Enden endnu, naar Vævningen er forbi. Klædet »valkes«, presses i vaad liistand sammen mellem store Cylindre, saaledes at alle Fibrene indgaar en inderlig Forening, og Klædet krymper ind baade i Længde og Bredde. Saa bliver det »ruet« ved Karteboller, stive rivende Blomsterkurve, der anbringes paa Runings- cylindeien, og »overskaaret«, d. v. s. Luven bliver gjort regelmæssig af hurtig rote- lende Cylindie med Knive; dernæst »dekateres« det, blødgøres i Damp og presses ellei gøies blankt, vandrer fra Maskine til Maskine, og saa endelig efter et Utal af foi skellige vidtløftige Processer er Varen færdig, og nu sammenlægges Klædet og bringes ned paa Hylderne i Udsalget. Selv i en J4 opretning som Stampes, der væsentligt tilsigter al levere kurante solide Varer uden de talløse Finesser og Variationer i Stof og Mønstre, som visse udenlandske Fabriker excellerer i, frembringes dog mangfoldige Arter af Stoffer og Farver, svært Vinterfrakketøj og let Dameklæde, grovt og fint Kirsai, lyse og mørke, ensfarvede og tærnede og stribede Tøjer; der er nok af alt - noget for enhver Smag — men intet, der ikke er god og ægte Uld vare. Det ei i Ynkeligheden derpaa, at Fabriken har vundet sin sikre Position og sit stoie Ry. Det er ganske Stampes Aand, der endnu giver Fabriken sit Præg — han, som begyndte Forretningen for snart 60 Aar siden og begyndte paa bar Bund. Den 18. Maj 1846 fik Peter Vincents Stampe Bevilling som »Kgl. privilegeret Farver og Trykker« og nedsatte sig i et lille Hus i Fiskergade, samme Sted, hvor rorretningen nu drives. I det faldefærdige Baghus grundede han sit Farveri — næsten udelukkende med egne Hænder, og i Forhuset passede hans Hustru Butiken og tog imod Sagerne, som skulde farves og »trykkes«. (Den Gang blev der trykket