De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

I. DET ÆLDSTE AARHUS. — NAVN. — BELIGGENHED. — HISTORIE Aarhus danner ved sin Beliggenhed en Undtagelse fra de Heste danske Byer. Det er en af de faa gamle Købstæder i Landet, der liumiddelbart ved de aabne Hav. Denne Beliggenhed var alene nok til at kendetegne Byen i Oldtiden, — eller maaske snarere Stedet, ti By i Nutids Forstand var der vel ikke meget af. Men talte man om Aa-Mundingen, saa vidste alle, der færdedes paa danske Farvande, straks Be- sked. Der kunde være forskellige Aa-Mundinger ved Havet, men den, som man fremfor alle betegnede saaledes, var den lirede, dybe Aa-Munding med den fortræf- felige Havn, hvorfra man sikrest, lettest og hurtigst sejlede med Baad fra Jylland over til Sjælland og omvendt. Aar-oss var det oldnordiske Navn for Aa-Munding; stavet Aros gik det i la- tinske Dokumenter over til Formen Arus, i danske til Aars og Aarhus. Denne sidste Form blev den almindelige, støttet af den tidligt opdukkende, urigtige Opfattelse af Navnets Afledning af Aarer og Hus, der alt 1608 fik sit Udtryk i Byens Segl. Men i Folkemunde vedblev den gamle Form at holde sig, og ældre jyske Bønder kører stadig til Aa’os og aldrig til Aarhus. Der er noget for Aarhus By ejendommeligt ved dette Navn. Medens andre gamle Byer inde i Landet — som Viborg, Odense og Ringsted, der voksede op omkrinsj de ældgamle Ting- og Offersteder — tog historisk-niytiske Navne, hentet Aarhus sit Navn fra Virkeligheden: Ira Aa-Mundingen, fra Havnen, det, der blev An- ledning til Byens Anlæg, Nerven i dens Tilværelse og Betingelsen for dens Udvikling. Dermed er Aarhus betegnet som en søfarende Stad, som en Handelsstad. Hav- nen, der er vokset ud af »Mindet«, det senere Navn lor Aa-Mundingen, er den Dag i Dag, som for niere end Tusind Aar tilbage, Livskilden lor Aarhus By. Naar er Aarhus anlagt? Ingen veed det, og ingen kan tilnærmelsesvis angive det. Kun saa meget kan vi sige med Sikkerhed, at da Kristendommen begyndte at trænge ind i Landet, var Bopladsen her alt saa befolket, at Kirkens Mænd lod bygge Kirke her lige som i de anselige Byer Hedeby og Ribe. Det skete under Kong Frode, før Gorm den Gamles Tid. Under hans Efterfølger Harald Blaatand, i Aaret 948, blev den Sædet for en Biskop, for senere — under Svend Estridsen — at blive Hovedstaden i det da oprettede Aarhus Stift. I Byens Barndomstid har Skibsfarten paa de danske Kyster sikkert kun været