De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AARHUS 117 Og Kendsgerningerne taler. Det er ganske forsvindende, hvad Kassen har tabt eller taber paa den Slags Laan, endda disses Antal er meget betydeligt. I vore Dage har den saaledes som Regel løbende omkring ved 1100 Laan un- der 50 Kr. og omkring ved 2000 Laan fra 50—200 Kr. Det er først fra Aaret 1876, at man kan begynde at danne sig et Billede af Kassens Vækst og Betydning gennem Aarene, og Tallene er ganske interessante. Det ses saaledes, at man i Aaret 1876 havde en Indskudskapital af 11,087 Kr. 98 Øre, en Aktiekapital af 1672 Kr. og en Reservefond af — 79 Kr. 29 Øre. Det er naturligvis ikke særlig imponerende, men dog ganske godt naaet med et Arbejde mellem Smaafolk. Men allerede i 1881 — fem Aar efter — viser der sig en relativt betydelig Fremgang. Tallene er da henholdsvis 33,280 Kr. 29 Øre, 2888 Kr. og 975 Kr. 20 Øre. Og Fremgangen er stadig at spore. I 1886 er Tallene 102,443 Kr. 36 Øre, 3960 Kr. og 4924 Kr. 85 Øre. I 1891 er de 417,760 Kr. 17 Øre, 5100 Kr. og 13,814 Kr. 32 Øre. I 1896 er de 1,567,557 Kr. 85 Øre, 6300 Kr. og 39,085 Kr. 65 Øre. I 1901 er de 2,980,407 Kr. 05 Øre, 13,540 Kr. og 130,427 Kr. 75 Øre. Og i Aaret 1905 er de 3,375,878 Kr. 73 Øre, 15,160 Kr. og 205,496 Kr. 58 Øre. Der er det særlige ved Arbejder-Sparekassen, at dens Aktier ikke maa give mere end 4 pCt. i aarligt Udbytte, selv om Fortjenesten kunde være til adskilligt mere. Følgen deraf har været, at Aktiekapitalen ikke er stegen i Forhold til hele den øvrige Omsætning. Aktierne kan nemlig ikke blive et Spekulationspapir paa Grund af den faste Rente. Efterhaanden som Kassen er vokset i finansiel Styrke, har den maattet udvide sit Arbejdsfelt og søge dette ogsaa andetsteds end dér, hvor det blev søgt i de før- ste Aaringer. Nu er Arbejdernes og Smaamændenes Kapital kun den ringe Del af de Penge, Kassen har mellem Hænder. Nu glider ogsaa Landboernes og Haand- værkernes Penge ind og ud, og alle Samfundsklassers Navne staar prentet paa de mange Sider i Indlaans- og Udlaansbøgerne. Nu arbejder den, som alle andre Spare-Institutioner gør, for at gøre sine Kapi- taler frugtbringende, men dog uden paa noget Punkt at tabe sit første Maal af Syne endsige skyde det til Side. Endnu stedse er det de smaa Laan, der har Bestyrelsens Sympati, og de smaa Sparere, der kæles for. Af sit Overskud anvender Kassen adskilligt til velgørende Formaal, og man vil i hvert Aars Regnskab finde en Række af godgørende Institutioner og almennyttige Foretagender, der har lagt Beslag paa dens Penge. Og dette er ikke uden Betydning., Det giver ligesom Præget. Er ligesom den Mindelse, det Menneske, der voksede op fra neden, altid bør føle: — ikke at Slemme den Jordbund, hvor det fødtes og sled Børneskoene. 0 Erich Erichsen.