De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116 ARBEJDER SPARE- OG LAANEKASSEN FOR AARHUS OG OMEGN
de Mennesker, der tog sig af Kassen og dens Tarv, for at hjælpe den over Børne-
sygdommene. Stifterne selv gik fra Dør til Dør blandt Byens velsituerede Mænd
for at faa Aktier tegnede, og mellem Smaafolk søgte man Spareskillingerne sammen
— helt ned til 25 Øre gik man, og man hentede dem selv, naar det kneb.
Og Arbejdet bar Frugt. Tilliden og Troen til Kassen voksede, efterhaanden som
Tiden gik, og efterhaanden som Publikum fik Øjnene op for, at der i denne spæde
Spire laa Muligheder for en Pengeinstitution baade af moralsk og finansiel Værdi
for Byen og Egnen.
Det var til Arbejdernes og til Smaamændenes Kreds, at man først og fremmest
INTERIØR FRA EKSPEDITIONSLOKALET
vilde søge. Man vilde skabe det Sted, hvor de smaa Penge kunde glide ud og ind,
vække og fæstne Sparesansen dér, hvor denne Sans har sin største og mest vidt-
rækkende Betydning, og man vilde skabe en Institution, hvor Smaafolk kunde laane
de faa Kroner, der hjælper den Slags Mennesker, naar det kniber, og som ellers
kun har Pantelaaneren at ty til, — uden at der skulde høre alt for mange Omsvøb til,
og uden al for megen Ransagen af den personlige, finansielle Garanti. — Man vilde
med andre Ord regne med den moralske Garanti ogsaa — og mere end Pengeinsti-
tutioner i Reglen gør.
Man vilde praktisk dokumentere den Kendsgerning, at Smaamænd regner det
foi en Æi essag at betale det tilbage, som de har været sammen om at laane,
den Gang de havde Laan behov, — den Gang det kneb.