De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sider: 41

UDK: 338(489)dan St.F.

4. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 414 Forrige Næste
FR. HASLE! SLAGTERI OG PØLSEFABRIK Denne Virksomhed er noget for sig selv. Der findes i de danske Provinser ikke noget tilsvarende. Ikke alene det, at Slagteriet vel er det største, at Udsalgs- stedet er som en lys Sal, og at Pølsefabrikationen drives i stor Stil med de mest moderne Maskiner, gør Fr. Hasles Virksomhed til noget særligt. Ikke mindst har Forretningen sin Ejendommelighed i, at hele Fabrikationen saa at sige foregaar for Publikums Øjne. Enhver kan kontrollere, hvorledes det hele gaar for sig. Det store Fabrikslokale, der staar i umiddelbar Forbindelse med Butiken, er let over- skueligt. Gennem de store Spejlglasruder kan Fabrikationen følges fra først til sidst; man kan se, hvilket Materiale der anvendes, hvorledes Maskinerne arbejder, hvor- ledes alle Renlighedens Fordringer nøjagtigt overholdes. Og ingen Fabrikation træn- ger vel i højere Grad til Dagens fulde Lys end netop Pølsefabrikationen. Yderligere er Publikum betrygget ved den Omstændighed, at alt Flæsk er trikinundersøgt paa Aarhus offentlige Slagtehus og Kødkontrol. Fr. Hasle, der har startet denne enestaaende Kødvareforretning, lærte Slagteri- faget i Aarhus. Da han kunde begynde en selvstændig Virksomhed, var Forholdene imidlertid saaledes, at det næsten var umuligt at oprette en ny Slagteriforretning i Byen. Man havde den Gang endnu ikke det offentlige Slagtehus, og medens de gamle Forretninger kunde udføre Slagtningen som hidtil, var nye henviste til at slagte udenfor Bygrænsen. Hr. Hasle bestemte sig da til foreløbig at oprette et Slagteri paa Landet. I 1888 nedsatte han sig i Skjødstrup og kørte i nogle Aar med sit Kød til Torvet i Aarhus. Senere opgav han Slagteriet og drev udelukkende Krea- turhandel. Han kom derved vidt omkring i Tyskland og fik Lejlighed til at gøre sig nærmere bekendt med de store moderne Slagteriforretninger i dette Land. Han besluttede da at forsøge noget lignende i Aarhus, hvor imidlertid det offentlige Slagte- hus forlængst var i Gang, saaledes at de tidligere Vanskeligheder med Hensyn til Slagtningens Udførelse ikke mere forelaa. Han lejede Lokaler i Handelsbankens Ejendom paa Lille lorv, efter at Banken var gaaet ind paa at omdanne dem, som han ønskede — en Omdannelse, som kostede omtrent 9000 Kr. Samtidig ofrede