De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140 AARHUS STEN- OG BILLEDHUGGER-ETABLISSEMENT
S. CHRISTENSEN
FIRMAETS GRUNDLÆGGER
Han døde i 1887, kun 48 Aar gammel, og mens han end-
nu var i Besiddelse af sin fulde Arbejdskraft og Energi.
Efter hans Død fortsattes Forretningen af hans
Enke, indtil i Aaret 1898, da den overtoges af Søn-
nen, dens nuværende Indehaver, Søren Christensen,
en ung Mand midt i Trediverne.
Under Søren Christensens Ledelse er Forretnin-
gen vokset sikkert og støt og staar som en Mønster-
virksomhed i sin Slags.
Navnlig paa Gravmonumenternes Omraade er
Forretningen vel nok den største i Provinserne. I hvert
Fald en af de allerstørste.
Ved Rejser i Sverige er Christensen kommen i
direkte Forbindelse med de store Granitbrud der-
ovre og importerer nu raat-hugne Granitsten ikke
alene til eget Forbrug, men ogsaa — mest efter Af-
slibning og Afpolering — til Videreforhandling over
hele Landet.
Der findes næsten altid et Lager paa tre—halvfjerde Hundrede Sten, og Sliberiet
arbejder som Regel Aarets tre Hundrede Arbejdsdage og omkring ved to Hundrede
Nætter for at tilfredsstille det stadig voksende Behov.
Naar Stenene modtages fra Granitbruddene, er de tilhugne i Monumentets Form
og saa nogenlunde jævne. Men Afslibningen og Poleringen, saaledes at den blanke,
skinnende, rene Flade kommer frem, er tilbage, og det er dette Arbejde, som Damp-
sliberiet og Polérværket udfører.
Paa en jævn, plan Flade lægges Stenene, som Regel ti—tolv Stykker ad Gangen,
og saa begynder Maskinen sit Arbejde. Først slibes der med Sand, senere med
Smergel, sidst med Filt. Frem og tilbage — frem og
tilbage — over Stenenes Flade glider der tunge, store
Plader som vældige Luffer, og Sandet, der sliber sig
ind mellem Lufferne og Stenene, guider efterhaanden
den ru Flade jævn. Det, Sandet ikke naar at udrette,
bliver Smergelens Sag. Og til sidst lægger Filtet
Glansen over Pladen — denne dybe, blanke Tone,
der kan tindre med en underlig gnistrende og be-
tagende Styrke.
Naar Stenen er naaet saa vidt, er det, at Billed-
huggerens Hverv begynder. Og her er Maskinens Magt
udelukket. Her er det Hammer og Mejsel og den
sikre Haand, der arbejder i Fællig for at naa det
Resultat, der skal naas. Ornamentiken skal skabes, og
Bogstaverne, der skal fortælle det, som kommende
Slægter skal mindes eller falte — skal prentes.
Billedhuggerens Arbejde er vanskeligt, navnlig naar
det gælder Arbejdet i Granit. Der skal et overordent-
lig sikkert Haandelag til, et eget paapasseligt Slag med firmaetsSnuværendeEindehaver