De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sider: 41

UDK: 338(489)dan St.F.

4. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 414 Forrige Næste
140 AARHUS STEN- OG BILLEDHUGGER-ETABLISSEMENT S. CHRISTENSEN FIRMAETS GRUNDLÆGGER Han døde i 1887, kun 48 Aar gammel, og mens han end- nu var i Besiddelse af sin fulde Arbejdskraft og Energi. Efter hans Død fortsattes Forretningen af hans Enke, indtil i Aaret 1898, da den overtoges af Søn- nen, dens nuværende Indehaver, Søren Christensen, en ung Mand midt i Trediverne. Under Søren Christensens Ledelse er Forretnin- gen vokset sikkert og støt og staar som en Mønster- virksomhed i sin Slags. Navnlig paa Gravmonumenternes Omraade er Forretningen vel nok den største i Provinserne. I hvert Fald en af de allerstørste. Ved Rejser i Sverige er Christensen kommen i direkte Forbindelse med de store Granitbrud der- ovre og importerer nu raat-hugne Granitsten ikke alene til eget Forbrug, men ogsaa — mest efter Af- slibning og Afpolering — til Videreforhandling over hele Landet. Der findes næsten altid et Lager paa tre—halvfjerde Hundrede Sten, og Sliberiet arbejder som Regel Aarets tre Hundrede Arbejdsdage og omkring ved to Hundrede Nætter for at tilfredsstille det stadig voksende Behov. Naar Stenene modtages fra Granitbruddene, er de tilhugne i Monumentets Form og saa nogenlunde jævne. Men Afslibningen og Poleringen, saaledes at den blanke, skinnende, rene Flade kommer frem, er tilbage, og det er dette Arbejde, som Damp- sliberiet og Polérværket udfører. Paa en jævn, plan Flade lægges Stenene, som Regel ti—tolv Stykker ad Gangen, og saa begynder Maskinen sit Arbejde. Først slibes der med Sand, senere med Smergel, sidst med Filt. Frem og tilbage — frem og tilbage — over Stenenes Flade glider der tunge, store Plader som vældige Luffer, og Sandet, der sliber sig ind mellem Lufferne og Stenene, guider efterhaanden den ru Flade jævn. Det, Sandet ikke naar at udrette, bliver Smergelens Sag. Og til sidst lægger Filtet Glansen over Pladen — denne dybe, blanke Tone, der kan tindre med en underlig gnistrende og be- tagende Styrke. Naar Stenen er naaet saa vidt, er det, at Billed- huggerens Hverv begynder. Og her er Maskinens Magt udelukket. Her er det Hammer og Mejsel og den sikre Haand, der arbejder i Fællig for at naa det Resultat, der skal naas. Ornamentiken skal skabes, og Bogstaverne, der skal fortælle det, som kommende Slægter skal mindes eller falte — skal prentes. Billedhuggerens Arbejde er vanskeligt, navnlig naar det gælder Arbejdet i Granit. Der skal et overordent- lig sikkert Haandelag til, et eget paapasseligt Slag med firmaetsSnuværendeEindehaver