De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AARHUS STEN- OG BILLEDHUGGER- ETABLISSEMENT S. CHRISTENSEN Ægyptens Pyramider, Nordens Gravhøje, Runestenene, de pragtfulde Mindes- mærker Jorden over — det hvide, kølige Marmor og den tunge, haarde Gra- nit — eller det fattige Trækors med bare et paamalet Navn, som Dagen og Døgnet sletter —- altsammen er det det stærke Udslag af Menneskeslægtens Trang til at mindes de døde, til at bevare deres Navn og deres Virke fra Forglemmelsen -— —. Og saadan sker det derfor saa mangen Gang, at det Navn bliver skrevet i Mar- mor, som burde være skrevet i Sand. Det er saadanne Tanker, der ganske uvilkaarlig haster gennem Ens Sind, naar man staar i Aarhus Sten- og Billedhugger-Etablissement og ser ud over den Række af færdige og ufærdige Gravminder, der findes her, Side om Side. Paa et og andet af dem læser man Navnet paa den, der skal mindes — luende i Guld og skærende skarpt, naar Solen brænder — og alle de andre hugne Ord, der hører Mindet til. Mest af alt er det den blankslebne mørke Granitsten, hvis Flade lyser En i Møde, eller den raat-huggede Blok, der staar kold og haard og ligesom i sammenbidt Tungsind. Dette betydelige Etablissement skyldes en Mand ved Navn S. Christensen sin Tilblivelse — en Mand, der i sin Trang til Virksomhed og Arbejde havde ligesom noget af Granitens Styrke. Otte og tyve Aar gammel begyndte han Virksomheden uden nogen som helst Kapital, og han maatte derfor begynde smaat. Tit og mangen Gang kneb det at faa de kære Penge til at løbe rundt, og meget Hovedbrud og me- get Slid førte denne Mangel paa Kapital med sig. Men Christensen vilde fremad — vilde. Og derfor kom han det ogsaa. Han var i Besiddelse af en næsten ubegribe- lig Energi og en Arbejdsevne, der rakte længere og favnede videre end de flestes. Og Tiden bragte ham den øjeblikkelige Glæde af Slidet og af Arbejdet. Forret- ningen voksede hurtigt under hans kraftige og haandfaste Ledelse og blev efterhaan- den en af Provinsens største. Mest var det Gravmonumenter, han arbejdede med, og mest i Granit, og han var den første i Provinsen, der anlagde Dampsliberi og Polérværk. Desværre naaede Christensen ikke at nyde Alderdommens Glæde af sit Arbejde.