De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

ANTHON CHRISTENSEN Det var i Aaret 1888, at Anthon Christensen begyndte sin Forretning i Aarhus, og han var den Gang kun et Par og tyve Aar gammel. Han begyndte ganske smaat — en lille, beskeden Detailforretning i Trikotage og Garn, det var alt — og det undrer, at der kun ligger sytten Aar mellem det smaa og fordringsløse, der var Begyndelsen, og det bety- delige, der er blevet Re- sultatet af Arbejdet i et forholdsvis kort Spand af Tid. Anthon Christensen hø- rer nemlig øjensynlig til den Slags Mennesker, som man samler under Kate- gorien: den fødte Køb- mand — Manden, der i det givne Øjeblik føler, hvorhen Strømmen vil le- de og Vejen gaa, og som ikke er bange for at følge Strømmen og gaa Vejen, selv om det for andre ved første Betragtning kan se ANTHON CHRISTENSEN ud, som om Vejen ender i Vildnisset og Strømmen i Sandet. Ikke saa længe efter at Anthon Christensen havde begyndt sin Forretning, kom Normal- og Jersey- stoffet saa smaat frem her- hjemme. Men langt fra uden Modstand fra Publi- kums Side. Man kunde ikke forstaa, endnu min- dre slaa sig til Taals med, at det lette, bløde, smidi- ge Normal- og Jersey stof kunde være, ikke alene en solid, men ogsaa en frem- skreden Afløser af det tun- ge, tykke Uldstof. Aarene gav imidlertid de Troende Ret og standsede de Vantros Hovedrysten. Jerseystoffet og Normalstoffet er blevet det forløsende Ord, ikke alene hvor det gælder Underbeklædning, men ogsaa, naar der spørges om Yderbeklæd- ning, og da navnlig, og først og fremmest, naar der spørges om Yderbeklædning til Børn. Alt det havde Christensen Øjnene oppe for, og han blev klarere over Tingene, efter at han i 1890 havde foretaget en Rejse til Udlandet for i Stoffernes Hjemland at se, hvorledes Forholdene der stillede sig. Straks efter sin Hjemkomst planlagde han sin Forretning saaledes, at den for- uden det almindelige Detailsalg, der hidtil havde været dens Eksistensvilkaar, tillige kom til at omfatte Konfektioneringen af Normal- og Jersey-Stoffer ogsaa for Engros-Salg. Men noget smaat gik det til at begynde med. Han raadede ikke over nogen Ka-