De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

10 AALBORG FØR REFORMATIONEN I Byens sydøstlige Hjørne laa — antagelig fra den ældste Tid og til efter Re- formationen — Borgen, der havde givet Ly til Opvæksten af Byen. At Borgen er det oprindelige, fremgaar af Byens Navn, — den er opkaldt efter Borgen, som laa der, før Byen blev til. Senere hen i Tiden, da de oprindelige Forhold var glemt, vendtes paa en Maade forholdet om, og Borgen blev nu som »Aalborghus« opkaldt efter Byen. Den laa paa en Holm i Aaen, der sandsynligvis oprindelig har været sejlbar helt op til Borgholmen. I Forhold til Byens nuværende topografiske Forhold vil dennes Plads være at søge i den nordligste Del af nuværende Rantzausgade. »Gamle Mølle«, der først .forsvandt i sidste Halvdel af forrige Åarhundrede, var Borgens Mølle, og i Gadenavnet »Helmerstald« har man efter al Rimelighed endnu et Minde om dens Staldbygninger. Mod Vest dannedes Bygrænsen af Vesteraa, som Bleggaardsaa blev kaldet i sin nordlige Del. Den har, hvad man kan se af forskellige Omstændigheder, ikke været synderlig vandrig — i det XVI Åarhundrede klages der stadig over, at Ny Mølle led stor Mangel paa Vand — og man har maattet grave Grave, for al skaffe Byen et bredere Værn, end Vandløbet bød i sig selv. I et Kongebrev af 1475 giver Christ- jærn I. de renlivede Søstre i Helligaandshuset, det nuværende Hospital, den »Vold og Jord, som ligger mellem Graven Vesten fornævnte Hus (og dette), strækker fra Vester Port og saa Nør uppaa, saa langt som deres Klosters Jord indenfor.« Søstrene faar Lov til at have en Gang over Graven ind til fornævnte Jord og Vold, som de skal lade fastgøre og forsvare, »at det bliver Byen uden Skade.« Ogsaa paa Vest- fronten har der staaet en Palisadebefæstning, ti 1456 tales om en Jord uden for Vester Port, mellem (den? og) Plankerne. Vester Port stod for Enden af Algaden, ved Broen over Vesteraa, som fra 1604 fik Navnet »Muret Bro«. Det var mulig en Levning af det gamle Porttaarn, eller maaske en Levning af et Fæstningstaarn ved denne Hovedindgang til Byen, der endnu var til i 1728 og kaldtes »en Pille, som Svingeltrappen er udi.« Om dette runde, middelalderlige Fæstningstaarn med sin Vindeltrappe mindes vi endnu ved Gadenavnet »Svingelen«. Skolegade og Brandstrupsgade dannede endnu ved Midten af det XIX. Aarhun- drede, som i Slutningen af det XV. Åarhundrede, Byens yderste Bebyggelse mod Syd. Umiddelbart Sønden for dem har Byens søndre Grav ført fra Borgen mod Vest til »Mestermandens Bro«. Her som i alle middelalderlige Bysamfund finder man gerne Mestermanden gemt bort i en eller anden afsides Krog. Byens Grænse mod Nord er meget usikker, og det turde være et Spørgsmaal, om Bebyggelsen har strakt sig synderligt ud over Bispensgade for hvis vestlige Ende man vistnok maa søge Skavebro over Vesteraa og Skaveport. Ogsaa her synes der at have været en Grav, der har fulgt Retningen af Bispensgade hen til Østeraa. Her synes at have været en Vold. Udenfor laa »Sandet« eller Stranden. Om Bebyggelsen inden for de her angivne Grænser veed vi desværre kun lidt. Byen er sandsynligvis vokset frem omkring dens Torv, dens Handels- og Markeds- plads. Torvet bliver i Regelen altid Byernes Midtpunkt; det er ikke alene Stedet for Handel og Omsætning, men det er tillige Stedet, hvor Retsplejen foregaar, efter gammel, nordisk Skik linder aaben Himmel. Sikkert længe før Aalborg By fik byg- get et Raadhus, samledes Bymændene paa Tingstedet, der laa umiddelbart ved. Byens lorv, i det Huk, der Øst for Diskontobankens Bygning skyder op mod Nord. Tinget