De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BYENS NAVN OG BELIGGENHED 11 var betegnet ved de fire Tingstokke, af hvilke Aalborg skulde vedligeholde den øster- ste, Hasseris By den sønderste, Giøl den vesterste og Sundby i Vendsyssel den nor- derste. Paa Tingstokkene sad Tingmændene, af hvilke Nævningene eller Stokke- mændene blev taget. Tyvestenen, som Tyven eller Anklagede sad paa, skulde holdes vedlige af Byfogden. Paa den modsatte Ende af Torvet, ved Heste- eller Skakbroen, stod Galgen, som dog vist kun var for Byens egne Borgere, medens Forbryderne fra de andre, nævnte Byer blev hængt paa »Galgebjærget« uden for Byen. Naar Byens ældste Raadhus er opført vides ikke. Det gik til Grunde ved Bran- den 1530, hvorefter et nyt blev opført, sandsynligvis paa det gamles Sted. Lige saa lidt veed man, naar den anden gamle Bygning paa Torvet, St. Budolfi — i ældre Tider gerne kaldet St. Bodels — Kirke er opført. Den nævnes første Gang 1399 og kan ifølge dens Bygningsstil ikke være meget ældre. Mulig kan der være gemt ældre Bygningslevninger i den, og mulig kan der have staaet en ældre, helt forsvunden Kirke paa samme Sted, hvis Navn den yngre har arvet — man kunde fristes til i dens Opkaldelse efter en engelsk Helgen at se Re- ster af en Forbindelse med England, der maaske kunde stamme fra Knud den Stores Tid. Det er mærkeligt nok den eneste Kirke inden for Byens Befæstning. Ti den vist nok noget større St. Peders Kirke, der blev nedrevet efter Reforma- tionen, laa uden for Vester Port ved »Tiendeladen«, hvilket Gadenavn netop min- der om Kirkeladen. Til St. Peders Kirke, hvortil St. Budolfi var Anneks Kirke, hørte nemlig Hasseris Landsogn, og Tienden herfra blev bevaret i Kirkeladen, der først blev nedrevet 1661. Den ældste, gejstlige Stiftelse ved Aalborg var uden Tvivl Vor Frue Kloster, der var et Nonnekloster og som blev anlagt Øst for Byen i Borgens umiddelbare Nærhed i Begyndelsen af det XII. Aarhundrede, der siges 1116. Dets Stifter er ukendt, og man er ikke engang sikker paa, hvilken Orden det tilhørte, men antager det var et Benediktinerkloster. Klosterkirken blev senere regnet for Byens Hovedkirke og benævnes i det XVI. og XVII. Aarhundrede Domkirken. Umiddelbart Øst for Aaen og lige over for Torvet laa omtrent fra Midten af det XIII. Aarhundrede Graabrødreklostret, der nævnes første Gang 1268. Man veed lige saa lidt om dette som om Vor Frue Kloster. Af og til holdt Kongerne Retter- ting i dets Bygninger, hvilket sagtens er et Bevis paa, at Byen selv ikke havde noget Hus, der var stort og anseligt nok til at rumme saa mange Mennesker, som kunde komme til Stede ved en saadan Lejlighed. Den eneste af de gamle, gejstlige Stiftelser fra Middelalderen, der har modstaaet Tidens haarde Hænder og endnu holder sig i Live, er Helligaandsklostret, det æld- ste og fornemste her i Landet. Helligaandshusene eller Klostrene var milde, gejst- lige Stiftelser til Pleje af Syge og Nødlidende, Optagelse af Hittebørn m. m. Det blev anlagt 1431 af en Borgerkone i Byen, Maren, Hemming Billedmesters, til Herberg, Husvalelse og Hjælp for Syge og Trængende« og blev ganske indrettet med det op- rindelige Helligaandshus i Rom som Forbillede. Af større og mere anselige Bygninger har Aalborg i Middelalderen næppe haft mange ved Siden af de her nævnte. Møntergaardeii var i alt Fald i Begyndelsen af det XVI. Aarhundrede bygget af Sten, og de forskellige Gildehuse maa sandsynligvis ogsaa have været ret anselige Bygninger i alt Fald efter det gamle Vers fra Refor- mationstiden at dømme: