De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

12 AALBORG FØR REFO RM ATI ON EN Hvor man kommer i Randers eller Ribe, i Viborg, Aars, Olborg eller Nibe, oc spør: Huess er dend store Gaard eller det skiønne Huus her staar, daa faar man saadan Suar igien: Det hører til det store Kallen,*) til St Peders Gilde eller St. Knuds, St. Søffuerens Alter eller St. Gertruds. I den tidligere Middelalder var der alt eet St. Knudsgilde i Aalborg, hvis Segl — fra Slutningen af det XIII. Aarhundrede — er bevaret endnu. Af Byens St. Lauren- tius Gilde og af Smedenes og Skomagernes Gilder kender vi ikke engang Navnene, men om Aalborgs store og ansete Handelsstand i det XV. Aarhundrede vidner højt og tydeligt det endnu bestaaende Købmandsgilde, Guds Legems Lav eller Papegøje- gildet, som blev stiftet 1431 om ikke før, og som i alt Fald fra 1463 har været til Huse i den samme Bygning, som endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede. Først i 1889 blev den gamle Gildegaard helt nedrevet for at afløses af det nuværende store Kompagnihus. IL HISTORISKE BEGIVENHEDER 1 een Retning indtager Aalborg en Særstilling blandt danske Søstæder, den synes at være sluppet for Ødelæggelse af vendiske og norske Sørøvere. Og derfor har den uden Tvivl den lange, smalle Fjord at takke. Det var, for en angribende Flaade, for- bundet med stor Fare at sejle eller ro op ad Limfjorden, hvor der maatte ventes GL. TORV MED KONG HANS’S GAARD Angreb fra bægge Sider paa den hele Strækning. Det er denne Fare, der har afholdt de gridske Fjender fra at løbe op til Byen, og denne synes at have faaet Lov til at udvikle sig i sjælden Fred og Ro. Aalborgs Navn fore- kommer første Gang hos Adam af Bremen i hans kortfattede Beskrivelse af Danmark, der er skrevet faa Aar før 1075. Næste Gang det nævnes, er det i Anledning af en ægteskabe- lig Tragedie. Den svenske Prinsesse Ingeborg var flygtet fra sin voldsomme og sikkert ubehagelige *) Kallen er Kalent, nemlig Kalentegilde, et Gilde, de bestod baade af Gejstlige og Verdslige.