De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

14 AALBORG FØR REFORMATIONEN efter blev han ved Viborg slaaet af sin Medbejler Svend, — den senere Svend Grade — og flygtede til Aalborg og derfra til Sverige. En Snes Aar senere døde atter en norsk Høvding i Aalborg, Kong Eystens Søn Olaf, som Nordmændene kalde den Ugæve, d. v. den Uheldige, men som i Danmark blev betragtet som en hellig Mand. Han kom ogsaa hertil som Flygtning efter i 1165 at have rejst Hættesvendene mod Erling Skakke, først med Held senere med Uheld, og døde under sit Ophold i Aalborg i Foraaret 1169. Ogsaa han skal være bleven begravet i Vor Frue Kirke. Endnu engang nævnes Aalborg i Forbindelse med de norske Partihøvdinger, nemlig i 1204, da Baglerne efter den gamle Kong Hakons Død og med Støtte af Valdemar Sejr, fik Erling Stenvæg hyldet som Norges Konge. Men Birkebeinerne samlede sig om Guttorm Sigurdsson, og Baglerne maatte med deres Høvding flygte til Aalborg, hvorfra de Aaret efter drog op til Trondhjem og fik Erling Stenvæg hyldet som Konge dær. Hvor ubehageligt det maaske end kunde være at faa Besøg af en større Skare norske Partigængere, havde Aalborg dog væsentlig kun spillet en Rolle som Tilskuer, men ved Midten af det XIII. Aarhundrede kom Byen selv med i Legen. 1247 blev den indtaget, plyndret og brændt af Hertug Abel af Sønder-Jylland i hans Krig mod Kongen. Erik Klipping og Erik Menved opholdt sig ofte paa Aalborghus. Under Kampene med de Fredløse efter Erik Klippings Død synes Aalborg ikke at have lidt nogen Skade, og naar man hører, at den norske Konge Erik Præstehader, der var de Fredløses Ven og Fælle, paa et af sine Plyndringstog til Danmark 1289 laa med sin Flaade fjorten Dage uden for Byen uden at angribe den, kan man vel kun forklare en saadan Adfærd ved at antage, at Byen eller Borgen har været saa stærkt befæstet, at han har haft god Anledning til at betænke sig paa at gøre Landgang. Aalborg By og de nærmeste Landsdele Syd og Nord for Limfjorden var de første Stykker af Danmarks Land, som Valdemar Atterdag erhvervede, idet Byen med Vendsyssel, Himmersyssel, Thysyssel og Hanherred straks skulde overgives ham som Afkortning paa den Medgift, hans Hustru, Helvig af Holsten, bragte ham. Og om Kong Valdemars nære Forhold til Byen er den Stadsret, som han gav den 1342, et Vidnesbyrd. I Krigen mellem Hansestæderne og Kongen gik det da ogsaa straks ud over Aalborg, der 1368 blev belejret og indtaget af deres Forbundsfæller Greverne af Holsten. I alt Fald havde deres betroede Mand, Erland Kalv, den i Forlening af Holstenerne fire Aar senere. Samtidig var han af dem forlenet med den vigtige Grænsefæstning, Riberhus, og det var med Hentydning til disse to Borge, at Valdemar Atterdag, da Erland Kalv efter Fredslutningen 1373 bragte ham de to Borge tilbage, kom med den bekendte Vittighed: Det er en god Ko, — i Fjor gik han bort som en Kalv, nu kommer han som en Ko igen med to! 1391 havde Aalborg Besøg af Dronning Margrete. I 1441, da Christoffer af Bayern samlede sin Styrke mod de oprørske Bønder i Vendsyssel og det nordlige Jylland, har han sandsynligvis af og til haft Ophold paa Aalborghus, hvis Lensmand, Esben Brok, blev fanget af Oprørerne og hugget i Smaastykker. Efter Kongens Sejr over Bønderne, Juni 1441 paa St. Jørgensbjærg, blev deres Anførere, Henrik Tagesen Reventlow og andre, halshugget i Aalborg 12. Juni. Det var sandsynligvis under sit Ophold her, at Christoffer udvidede Byens Privilegier. 1455 om Vinteren laa Dron- ning Dorothea paa Aalborghus og fødte her, Kyndelmisse Dag, Riget en Tronarving, den senere Kong Hans. Og som han var født i Aalborg, skulde han ogsaa ende