De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HISTORISKE BEGIVENHEDER 15 sine Dage i Aalborg. Sagnet lader ham, efter at han var styrtet med Hesten i den opsvulmede Skiern Aa, dø i den gamle, middelalderlige Gaard, der kaldtes Kong Hans’s Gaard, lige til den blev revet ned i 1871. Naar man har villet afvise dette som ganske uhjemlet og har holdt paa, at Kongen døde paa det gamle Aalborg- hus, skal her dog henvises til, at der i 1530 var Planer oppe om at benytte Graa- brødre Klostrets Bygninger til en ny Kongebolig. Det vil altsaa sige det samme som, at det ældgamle Aalborghus i 1530 var saa forfaldent, at Kongen maatte se sig om efter en anden Bolig, men kan det ikke have været Tilfældet i 1513 lige saa godt som i 1530? Det XVI. Aarhundrede, der skulde blive saa skæbnesvangert for Aalborg By, begyndte straks med Ulykker. 1,1501 brændte Byen for største Delen af. 1515 var den unge Konge Christjærn II. i Byen, bekræftede dens Privilegier og udstedte en Forordning om Limfjordsfiskeriet. 1522 i Sommeren var der et stort Opløb i Byen, som endte med, at Borgerne slog selve Lensmanden ihjel. Det var den af Christjærn II og Sigbrit saa yndede Hans Bartholomæussen, der efter først at have været Byfoged i Odense, af Kong Hans blev udnævnt til Tolder i Aalborg, for 1518 at blive Borg- mester og to Aar senere Lensmand trods sin borgerlige Herkomst. Han synes at have været meget nidkær i sin Konges Tjeneste og lagde sig særlig grundigt for Had som Skatteopkræver. Men den Enstemmighed, hvormed han blev hadet af alle, af den høje Gejstlighed som af den høje Adel, af Borgere som af Bønder, synes at tyde paa, at han ikke har kendt til Persons Anseelse. Vi har ingen Underretning om, hvorledes det gik i Aalborg i de urolige Aar efter Christjærn II.s Fordrivelse og under Reformationens Indførelse. Drabet paa Kongens betroede Mand, Hans Tolder, kan maaske tyde paa, at der her som i andre jyske Byer ikke har hersket de blideste Følelser over for Christjærn II, og den Sone af 150 Mark, der gennem Sigbrit blev udbetalt Hans Tolders Fader, fordi hans Søn »saa uskyldeligen, var bleven ihjelslaaet i Kongens Tjeneste«, har sikkert paa en eller anden Maade de Aalborg Bymænd, for saa vidt de var mellem hans Drabs- mænd, maattet udrede. I 1527 blev, som det synes, den lutherske Lære første Gang forkyndt i Aalborg af Præsten ved Budolfi Kirke, Mester Morten Hegelund, der i det hele var ivrig for at fremme Reformationen. Og snart viser der sig Tegn til, at den gamle Lære træn- ges tilbage. I 1529 blev Aksel Gjøe, Lensmanden paa Aalborghus, saaledes forlenet med det tidligere Hellig-Korskapel og dets Tilliggende, og Aaret efter tog samme Lensmand sig for, efter Kongens Befaling, at forjage Munkene baade fra Helligaands- klostret og fra Graabrødreklostret. Det hedder udtrykkeligt, at det foregik med Magt, men hvor stærkt Spændingen mellem de to Partier, Papisterne og Lutheranerne, gav sig Udslag, er vi ikke i Stand til at maale. Det er imidlertid mærkeligt, at der netop i disse urolige Aar ogsaa finder en stor Brand Sted i Aalborg. Men man har ikke her som i Odense bestemte Udtalelser om, at det ene Parti beskyldte det andet for at have stukket Ild paa Byen. Alt, hvad vi veed, er, at Borgmestre og Raad og Menighed fik Brev 18. Juni 1530, at Kongen havde »anset deres Lejlighed og den store Armod, de haver fanget, udi det deres By, Gods og Bjæring blev saa borttagen af stor Ildebrand«. De skulde i den Anledning være fritagne for al kgl. Tynge — undtagen Sisen af fremmed Drik — i li Aar. Og Kongen kommer dem yderligere