De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 AALBORG FØR REFORMATIONEN til Hjælp, idet de til Byens Genopbyggelse, og til dens Befæstning med Bro og Bol- værk, maa beholde det Sølv, Monstranser, Kalk og Disk, hvilket i den urolige Tid var taget i Forvaring paa Byens Raaadhus, — for saa vidt den katolske Gejstlighed ikke i Tide havde set sit Snit til at at redde det, — men hvor det nu var brændt tillige med Raadhuset selv og »til haabelaabet«, eller med andre Ord, smæltet sarpmen. Dog skulde de, om noget paakom, gøre som andre Undersaatter og til- hjælpe at afværge Rigets Skade og stille Udbudsfolk. Det synes imidlertid, som om de Aalborg Borgere har haft Kongens Naade i en ganske særlig Grad. Ti da Bispen af Børglum to Aar senere forlangte et Udbud af Byen paa fyrretyve »Knaber med Harnisk og Værge, Kost og Tæring« paa Byens Bekostning til sit Skib, paatog Kongen sig at stille det begærede Mandskab, imod at Borgerne gav ham femten Læster Sild. I Juni 1534 var Grev Christoffer af Oldenborg gaaet i Land ved Dragør og havde hævet den fangne Kong Christjærn II.s Fane, og i Eftersommeren samme Aar sendte han den gamle Konges bekendte Kaperkaptajn, Skipper Clement, til Aalborg for at rejse Almuen mod Adelen. Del gamle Aalborghus kunde ikke tæn- kes at værne Byen mod et Angreb fra Søsiden; den 14. September fik Skipper Clement Byen og Borgen i sin Magt og ledede nu herfra Opstanden i Vendsyssel mod Adelen og den af denne valgte Hertug Christian. Aalborgs gamle Fæstnings- værker blev udbedrede, og i Oktober slog Skipper Clement Adelshæren, der var draget imod ham, ved Svendstrup, en Mil Syd for Byen. Men Hævnen var nær. 17. December slog Hertug Christians Hærfører, Johan Rantzau, Lejr en halv Mils Vej fra Byen efter at have foretaget sin berømte Ilmarch op gennem Jylland, og foretog selv straks i den maaneklare Nat en Rekognoscering. Det var saa stille, at han kunde høre, hvorledes der inde i Byen blev arbejdet paa Befæstningen, og Rantzau sluttede da, at det var bedst ikke at give Modstanderne Tid til at blive færdige. Straks ved Daggry gav han Ordre til Storni og var selv mellem de første, der satte Foden paa Byens Vold. Han havde nær mistet Livet ved samme Lejlighed, da han blev styrtet ned af Volden. Trods mandig Modstand blev Byen dog taget efter en Times Storm, og et frygteligt Blodbad paafulgte nu i den erobrede Bys Gader. Landsknægtene havde Ordre til kun at skaane Kvinder og Børn, 2000 Bøn- der mistede Livet, og Byen selv blev plyndret, i alt Fald de Ejendomme, der til- hørte Hertugens Fjender; men han havde ogsaa Tilhængere i Byen, som senere blev belønnet. Under Stormen blev ogsaa St. Jørgensgaarden ødelagt, og Prioren, Peder Jensen, maatte laane 500 Mark til »at løse sin Hals med« og til at indløse de Fat- tiges og Syges Bohave og Gods, som Landsknægtene havde røvet og solgt. Den nye Tid brød — i Aalborg som i København — ind over en ødelagt og hærget By. NÆRINGSLIVETS OPKOMST I den Stadsret, som Valdemar Atterdag 1342 gav Aalborg By, finder vi de første Optegnelser angaaende Samfundsforholdene og Næringslivet. Handelen var endnu dengang væsentlig Markedshandel og Torvehandel. Derfor staar den Bestemmelse i Spidsen, at det undes de Aalborg Bymænd fri og kvit at være, »hvor de komme i vort Rige, for al Tolds Betaling, som kaldes Bundgæld,