De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVETS OPKOMST 17 Torveørtug og al anden Told og Tyngsel, for- uden i vort Skanør Mar- ked«. Aalborg Borgere fik altsaa herved Ret til at drage med deres Varer til alle Byer i Riget, — undtagen det store Ska- nør Marked i Skaane — og sælge dem paa Torve og Markeder uden at svare Torveørtug, en Af- gift, som Udenbysboende ellers maatte svare for Retten til at føre Varer til Torvs, og uden at er- lægge Bundgæld, hvilket var en Afgift, der svare- des af fremmede Drikke- varer. Samtidig med at lette Handelen for Byernes Borgere gjaldt det at værne dem mod Over- greb fra fremmede Hand- lende, særlig Hansestæ- dernes Udsendinge. Op- rindelig synes der ikke i Aalborg, som i Køben- havn for Eksempel, at være fastsat et vist Tids- ALGADE I 1865 rum for de fremmede Købmænd, Gæsterne, som de hed, til at handle i. »Item ville vi og,« hedder det i Stadsrettens Stykke 7, »med dette vort aabne Brev, at alle Gæster, som komme til Aalborg og dvæle dær om Vinteren og have deres Købmandskab dær, skulle være pligtige at betale og udgive al vor kongelige Tyngsel og Hjælp aarlig, saa længe som de dær blive, og ville vi ej, at nogen af samme Gæster skal være undtagne fra samme Tyngsel og Udgift«. Men man maa vistnok senere her som andetsteds have gjort Forskel paa Gæster, det vil sige de uden- landske Købmænd, hvem det kun tillodes at handle en viss indskrænket Tid i Sommerhalvaaret, og Liggerne, de af de fremmede Købmænd, som fik Lov at blive liggende i Byen med Skib og Gods og handle hele Vinteren over. Ti i et udateret Privilegium, som er udstedt for Aalborg af Christjærn II, hedder det i 2. Stykke: »Item ville vi, at tyske Købmænd, som fornævnte vor Købstad Aalborg pleje at søge og herefter besøgende vorde med deres Gods og Købmandsskab, maa og skulle did komme til Paaske og ikke dær længere at købe og sælge beliggende blive end til Guds Legems Dag (det er anden Torsdag efter Pinse) dær næstefter, og desligeste