De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

18 AALBORG FØR REFORMATIONEN om St. Mikkelsdag (29. September) did komme og saa ikke længere dær at handle og sælge og købe beliggende blive end til St. Andreae Apostoli Dag (30 November) næstefterkommende, eftersom gammel Sædvane været har«. Denne Sædvane, at de fremmede Købmænd ikke overvintrede i Byerne, men drog bort til St. Andreas’ Dag, var nu ikke saa meget gammel. Den skrev sig fra Christjærn Ls Forbud af 30. Sep- tember 1475, ved hvilket han brød de tyske Købmænds Magt i de danske Køb- stæder og tvang dem til, enten kun at opholde sig i Byen som Gæster, hvorved de ikke kunde faa Indflydelse paa Byens Forhold, eller at blive bosiddende, skatte- ydende Borgere i Staden. Det var imidlertid ikke blot i Henseende til Tid, at de udenlandske Købmænd var begrænsede i deres Handelsfrihed. I Følge Stadsrettens Stykke 8. var det for- budt »Gæster, som ej ere Bymænd i Staden, at djærves at sælge Klæde og andet Købmandskab i Alental eller i nogen parilige Tal — uden i Markedsdage — som Sædvane er af gammel Tid, og hvo som bryder her imod skal gøre Fyldest efter Byens Ret og Vilkaar. Det vil altsaa sige, at de Fremmede kun maatte sælge i store Partier til Byens Købmænd og ikke til Forbrugerne. Til disse maatte de kun sælge en detail paa de aarlige Markeder. I Tidens Løb blev der givet mere detaillerede Bestemmelser angaaende Handel og Vandel i Aalborg, og da særlig ved Christjærn I.s Privilegier, hvis første tretten Paragraffer angaar Handelen: 1. Alle udenlandske Købmænd, som til fornævnte vor Købstad kommende vor- der, skulle have og beholde deres Købmandskab efter vore og vore Forfædres Privilegiers Lydelse, Stadens Rettighed og gammel Sædvane, eftersom det af Arilds Tid haver været. 2. Og skulle alle (fremmede) Købmænd ligge til Herberge og til Kost med Bor- gerne og ej have nogen hemmelig Haandtering eller Købmandskab med nogen, hans Herberges Husbond uvidende. 3. Item skulle de ej adskillige (det er: Stykkevis) eller ved smaa Vægt sælge deres Varer uden ved helt Skippund og halvt Skippund, Klæde i helt Stykke og i halvt Stykke, Lærred i helt Hundrede og i halvt Hundrede og Reb (ukendt Maal for Alenvarer) i det mindste, Humle i hele Skippund og halve Skippund eller og i Træmet (et Træmet var omtr. tolv Skæpper) efter fuld Vægt og Maal, som det sig bør. 4. Og skal Gæst ej købe med anden (Gæst) eller med Bonden, men med Bor- gerne, som i Byen bor. 5. Speceri og Kræmeri, som er Brød, Løg, Æbler, Nødder, Patiner (Bagværk) og deslige skal de slaa med paa Marked i tre Dage og sælge til hvo, som købe vil. Bodkarle og -kvinder (de Handlendes Folk i Boden), Høkere og Høkersker maa ej købe saadanne Stykker (Sager) til noget Forprang, inden de tre Dage forgangne ere. 6. Fremmede Kræmmere maa stande med deres Kram, som af Arilds Tid Sæd- vane haver været (sandsynligvis visse Dage mod en Afgift til Byens Magistrat af nogle Pund Peber). 7. Og hvo som tysk 01 vil føre og sælge, han skal det opfylde med godt 01 og skal ingen Kovente eller Drinkeber (tyndt daarlig 01) lade derudi. 8. Gæster eller Købmænd skulle intet sælge af deres Købmandskab, førend det er opskibet i deres Herberge.