De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

22 AALBORG FØR REFORMATIONEN Et Vidnesbyrd om det rige Handelsliv, der rørte sig i Aalborg i den senere Middelalder, er endnu til den Dag i Dag. Det er det gamle Guds-Legems Lav, og- saa — efter sine Skydeøvelser — kaldet Papegøjegildet. Middelalderens Gilder — paa Latin Convivia — stammer efter al Sandsynlighed fra de gamle hedenske Offergilder, ved hvilke der udvikledes en stærk Fælles- eller Samhørighedsfølelse hos Deltagerne. Det gamle nordiske Ord for disse Fester var Hvirring, et Ord, der ogsaa i tidlig Tid bruges om Gilderne, men som snart taber sig. Ved den stærke Forbindelse med England under Knud den Store paavirkedes de danske Gilder med deres oprindelige Broderskabsfølelse i høj Grad af Kristen- dommen; de stiftedes under en eller anden yndet Helgens Navn og Beskyttelse, Gud til Ære og Brødrenes Sjæle til Salighed og Frelse. Broderskabstanken var det væsentlige, det bærende i Gilderne. Brødrene forsvarede hinanden i Nød og Fare, stod hinanden bi i Retssager, sørgede for, at en dræbt Gildebroder ikke kom til at ligge uhævnet i sin Grav, gav de døde Brødre en hæderlig Begravelse og lod læse Messer for deres Sjæle, — kort sagt: hjalp og støttede hinanden i Liv og Død. Gilderne var i Overgangstiden mellem Hedenskab og Kristendom Planteskoler for Kulturens og Menneskelighedens spæde Spirer, og hele Middelalderen igennem ved- blev de at være en Slags Skoler for høvisk Opførsel og god Tone ved alle de Be- stemmelser, der var givet i Skraaen, det vil sige den skrevne Vedtægt for Brødrenes Opførsel. Det var kun uberygtede Mænd, der kunde optages i Gilderne, og de mest ansete Gilder, som Knudsgilderne for Eksempel, talte Byernes bedste og mest agtede Mænd blandt sine Medlemmer. Dette faar undertiden sit praktiske Udtryk i store Forrettig- heder, som naar det i visse Byers Stadsretter paabydes, at Knudsbrødres Vidnesbyrd i Retssager skal gælde dobbelt eller tredobbelt mod andres. Sammenholdet og Broderskabet inden for Gildet gav Styrke og Selvstændighed, derfor kom der den Tid, da Kongemagten saae lige saa skævt til Gilderne, som i sin Tid Gejstligheden, og i Aalborg Stadsret af 1342 forbydes det da ogsaa at oprette nye Gilder uden Til- ladelse af Borgmestre og Raad. Der var fra gammel Tid et St. Knudsgilde i Aalborg, hvis Segl — fra Slutningen af det XIII. Aarhundrede — endnu er opbevaret, men om hvilket der ellers ikke vides noget som helst. Guds-Legems Lavs Gilde er stiftet af Borgmester Peder Ilfarsen inden 1431, i en Tid, da der vaagnede el nyt nationalt Liv i København — og sandsynligvis i flere andre danske Byer efter den lange Fortyskning i det XIV. Aarhundrede, — da Erik af Pommern havde begyndt, med større Kraft, end det var sket i lange Tider, at værge den danske Handel mod Hansernes Overgreb. Om der har været en saadan natio- nal Rejsning af den danske Handelsstand i Aalborg over for den tyske, turde imid- lertid være et Spørgsmaal. Vi ser i alt Fald, at medens de tyske Købmænd i København havde dannet deres eget Gilde eller Lav, og medens der maatte et Magtbud til for at ophæve dette og tvinge de fremmede til at gaa ind i de køben- havnske Købmænds Gilde, optages de her i Aalborg frivilligt i det nye Købmands- kompagni og som det synes i Venskab og god Forstaaelse med de Danske. Men disse giver Gildet dets Præg; og dets Skraa, der er optegnet 1441, er affattet paa Dansk. Snarere kunde man synes at spore, at det nye Handelsgilde er rettet mod Byens lavere Borgerstand, mod Haandværkerne. Ti den første Bestemmelse gaar