De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

26 AALBORG EFTER REFORMATIONEN 1602 bragte Lensmanden Manderup Parsbjerg til at lede Hasseris Aa, der tidligere var løbet ud i Fjorden gennem Kærstrækningerne Vest for Byen, mod Øst, Sønden om Tiendeladen og hen til Vesteraa, hvis Vandmængde den betydeligt forøgede. Derimod besluttede Christian IV., som med Sorg havde set de kejserlige Tropper uden Modstand besætte Byen i 1627, at befæste den paa ny og gav den ved denne Fæstningslinie de Grænser, som i det væsentlige var gældende for Aalborg, indtil Jærnbanerne kom i sidste Halvdel af det XIX Aarhundrede og bragte nye Udviklings- muligheder til Byen. Befæstningen bestod væsentlig af en Jordvold paa Vestkanten, fra Fjorden mod Syd forbi den gamle Ladegaard, hvor der laa en Bastion, og der- fra til den nye Vesterport, der stod, hvor Hasseris Aa skar Vestergade. Mod Øst synes der atter at have været lagt Volde bag Østergravens Aa og Teglgaardsbækken ud til Fjorden. De historiske Begivenheder, der er foregaaet i Aalborg, er snart nævnede. I 1554 blev den Sædet for Børglum Bispen eller med andre Ord gjort til Hovedstad i Vend- syssel eller Børglum Stift, til hvilket Viborg Stift maatte afgive Aalborg By og dens Tilliggende. I 1602 og 1603 blev den hjemsøgt af Pest; 1613, den 25. Juni, da Mag. Thøger Pedersen stod paa Prækestolen og var i den sidste Part i sin Præken, faldt der levret Blod ned i Budolfi Kirke i mange Stole. Det var muligt et Varsel om Pesten, der kom det følgende Aar. I 1627 blev Byen plyndret, først af den danske Konges egne Iropper, vistnok det berygtede Calenbergske Regiment, dernæst 8. Oktober s. A. besat af de kejserlige Tropper under Grev v. Schlick. De holdt Hus i Byen til Pinse 1629. Kun femten Aar senere, 1644, i Januar Maaned stod Svenskerne under Oberst Wrangel uden for Byen. Fæstningsværkerne synes slet ikke at have spillet nogen Rolle, og Slottet og Byen kom straks i deres Vold. Men de beholdt ikke Slottet længe i alt Fald, ti Borgmester Chr. v. Ginchel havde et af sine Far- tøjcp, en Spaniefarer, liggende ude paa Fjorden, og den bombarderede Slottet saa vedholdende, at Svenskerne maatte fortrække I August 1G57 var den svenske Konge faldet ind i Holsten, og inden Maanedens Slutning sendte han fra Kolding sine Rytterregimenter ud over hele Jylland. I Sep- tember kom Major Bøttker til Aalborg med 500 Ryttere, og fra nu af indtil Freds- slutningen i Maj 1660 var Aalborg ganske undergivet de fjendtlige Troppers Forgodt- befindende. Tre Aar efter at Fjenderne var draget bort, blev Aalborg atter hjemsøgt af Ild, idet Budolfi Kirke og Kvarteret omkring den brændte. Om denne Brand, der fandt Sted II. August 1663, mindes man endnu ved en Indskrift i Gaarden Nr. 5 paa Gammel Torv. Gaarden skal være bygget af Ludvig Munk og hans Hustru Ellen Marsvin til Nørlund, hvis Vaabner endnu er at se inde i Gaarden, men ejedes i 1663 af en Købmand Weidemand. Og Sagnet fortæller, at da han saae Ilden nærme sig hans Ejendom og alt tage fat i dens vestre Ende, tog han sin Alen og sin Bis- mer, gik ud dermed paa Torvet og bad til Vorherre: »Har jeg ved Vægt eller Maal forurettet nogen Mand, da fortære Ilden og mit Hus, men har jeg gjort Ret og Skel, da bevare Du o Gud! mit Hus fra Undergang«. Og Ilden standsede, og hans Hus blev reddet. Det første Hundredaar efter Reformationen var en Opgangsperiode for Aal- boig By. Sildefiskeriet gav udmærket Udbytte, Handel og Søfart blomstrede, og Byen voksede og udvidede sig i dette Tidsrum til det dobbelte af sin Størrelse i