De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVETS UDVIKLING 27 Middelalderen. Mange af de gamle Købmandsgaarde, der til de seneste Tider har givet Aalborg et saa karakteristisk Præg, er bygget i hin Periode. Medens den store taarnsmykkede Gaard, Amtsskriveren Mogens Willumsens »Residens«, som ses paa det efter Res en gengivne Kort, Side 9, omtrent paa det Sted, hvor det gamle Graabrødrekloster laa, i Tidens Løb er forsvundet, ligesom den gamle Bindings- værks Gaard med Svale til Gaden, der laa mellem Brødregyde og Nytorv, og mange andre, staar Jens Bangs berømte Stenhus, (opført 1623) endnu som Vidnesbyrd om den aalborgske Borgers Velstand i hine Tider, om hans Selvfølelse og Smag. Men dette prægtige »Stenhus«, der allerede 1670 var Byens Apotek, og de store Bindingsværksgaarde, som der endnu er enkelte tilbage af, var dog kun Undtagel- serne. Klinede Vægge og smaa Bindingsværkshuse med Straatag var langt ned i Tiden det almindelige. Det stiller sig sikkert ikke bedre i Aalborg, end i Hoved- staden, hvor Christian III. omtrent samtidig befalede, at Husene skulde tækkes med Tegl, og hvor det dog varede en halvandet hundrede Aar, inden Fordringen kunde siges at være nogenlunde opfyldt. Lige saa lidt tør vi tro paa, at Øvi'ighedens Bud om, at Gaderne skulde holdes vel brolagte og al Urenlighed fjernes fra Byen, er bleven efterkommet. Magistratsvedtægterne fra det XVI. Aarhundrede har Paabud nok i den Retning, men i 1648 er det ikke bedre, end at »hverken Fogden, Skriveren eller de otte Mænd kan for Urenlighed og Møg, som saa overflødigen ligger omkring Tinget, komme til dette, lige saa lidt som hverken de eller andre godt Folk kan sidde paa Tinge formedelst samme Urenlighed og slem Stank og ond Lugt.« Af Forbudenes Hyppighed maa man antage, at Folk har været tilbøjelige til at kaste Skarn, Affald og Urenlighed i Aaen. Men dette var en stor Forbrydelse, ti Aaen var endnu stadig Byens Havn og vigtigste Indtægtskilde, som ikke under no- gen Betingelse maatte stoppes til. I 1556 satte Borgerne Brygge og Bolværk langs op med Aaen, sandsynligvis fra »Aalborg Hoved«, den Plads, hvor siden Toldboden blev bygget, og op efter Maren Brandts Bro. Dog fik ingen Lov til at lægge sine Skibe i Vinterhavn her, for ikke at »forarge« Aaen. Senere gravedes en lille Havn, »Kaasen«, paa Stranden mellem Øster- og Vesteraa, lige ud for Maren Turisgade, og da det var strengt forbudt at have Ild om Bord i Skibe, der laa i Havn eller ved Bolværk i Aalborg, opførtes vist allerede i det XVI. Aarhundr. umiddelbart ved Kaasen et Kogehus, der siden blev bekendt vidt og bredt under Navnet Snorren, og som først er revet ned i den nyeste Tid. Kattesundshavnen, en naturlig Bugt lidt længere mod Vest ud for Gaden af samme Navn, blev brugt som Vinterhavn. Paa Kortet Side 9, der er fra omtrent 1675, finder man Betegnelsen Bryggen for Strækningen mellem Kaasen og Vesteraa. Her stod Byens Vejerhus fra omtr. 1570, og her var Byens egentlige Losse- og Ladeplads, indtil der i det XVIII. Aarhundrede sattes Bolværk langs Opfyldningen foran Slottet. Her ovre laa ogsaa Byens Korn- hus og Købmændenes Pakhuse, og her gravedes den senere tilkastede Friseborg Havn, der dog nærmest kim brugtes af Fiskerne. NÆRINGSLIVETS UDVIKLING Aalborgs store Vækst og Fremgang i de to Menneskealdre før og efter Aar 1600 gik ikke for sig uden Kamp og Besværlighed. Der blev fra Statsmagtens Side stillet store Fordringer til Købstæderne i hin Tid med Byrder og Afgifter af alle