De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

28 AALBORG EFTER REFORMATIONEN Slags, og det var da ikke mere end rimeligt, at den gjorde, hvad den formaaede for at fremme Købstadnæringen i det hele. Allerede 1546 fornyede Christian III alle Aalborg Bys gamle Privilegier, som var gaaet tabt i de urolige Aar, ved Byens Brand eller under Borgerkrigen, og omstødte saaledes Frederik I.s Indrømmelser over for Hansestæderne og de fremmede Købmænd. Det var ogsaa her let nok at udstéde Forbud, men grumme vanskeligt at skaffe dem respekteret. Aalborg Borgere maatte gennem deres Øvrighed endnu i et Par Hundrede Aar kæmpe ikke blot mod de tyske Købmænds Indgreb i deres Rettigheder, men ogsaa mod de andre jyske Byer, naar disses Handelsmænd kom dem for nær paa Livet. TOLDBODEN For at skaffe Orden i Byens egne Handelsforhold, havde Papegøjegildet i 1539 vedtaget en Bestemmelse, at naar nogen »Vestfærds« Skipper, det vil sige nogen Skipper fra Vesterhavet, fra Skotland, England, Holland, Frankrig eller Spanien, kom til Aalborg med en Ladning, Salt, Vin, Klæde eller andet Gods, skulde alle Køb- mænd i Staden, som var hjemme, efter Borgmestrens Tilsigelse give Møde paa Lavs- huset og handle om Ladningen, »og ingen at falde i samme Køb og Handel mod Borgmestres og Raads Bud og Samtykke og ikke heller bryde deres Bunke eller sælge noget af deres Bod, førend samme Stævne (Møde paa Lavshuset) er holdt.« Hvem, der handlede her imod, maatte senere bøde en Læst tysk 01 til Lavet og skulde have Lavet forbrudt, det vil sige, blev udstødt af Lavet.