De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVETS UDVIKLING 29 Denne Bestemmelse af lo39 blev 1552 bekræftet af Boigmestei og Raad, dei stadig som Borgerskabets Spidser stod i det allernærmeste Forhold til dette de mest ansete Borgeres Lav, og de Aalborg Købmænd havde al den Støtte fra Byens vise Øvrighed, som de kunde ønske. Og Støtte fra den Side kunde nok gøres nødig. Dær kom Ribe og vilde gøre sine Særrettigheder gældende paa Aalborgs Opland, dær kom Flensborg, dær kom Aarhus og dær kom Randers, man maatte passe godt paa, om man vilde værge sine Interesser. Det, der dog vistnok haimede Aalborg- Mændene mest af alt, var, at en saa usselig Flæk som Nibe dristede sig til at gøre den store og mægtige Naboby Indpas i dens Ret. Hvert Øjeblik maatte Aalboig Bymænd drage i Felten med det hele Apparat af Paragraffer og Resolutioner foi at faa standset al den ulovlige Handel, der gik for sig dær nede til Aalborgs største BANEGAARDEN. TIL HØJRE HOTEL »HAFNIA« Skade Men her var nu een Gang et særlig godt Sildefiske, og det af Frederik IL oprettede kongelige Salteri, der blev drevet i stor Maalestok, trak mange til Stedet for slet ikke at tale om den Tilstrømning, der var af Folk fra Limfjorden i Sær- deleshed og hele Landet i Almindelighed. Trods alle Kongebud vedblev det gamle Pinsemarked stadig at bestaa med stort Besøg baade af tyske og af danske Kræm- mere, __ blot med den Forskel, at det nu holdtes i Ugen før Pinse, og ikke som før i Ugen efter Pinse. Da Nibe laa inden for det Bælle, som Haandværkerne i Aalborg havde gammel Særret til at forsyne med Arbejde, gjorde Lavene i Aalborg Paastand paa, at Indbyggerne i Nibe ikke selv maatte holde Haandværkere i Byen, men skulde forsyne sig i Aalborg ligesom de mangfoldige Fremmede, dei kom til Nibe, saa længe Sildefiskeriet stod paa. Men Fredrik II. kunde ikke dæi give Aal- borg-Bymænd Medhold, og tillod, at der i Nibe maatte blive boende to Grovsmede, to Skomagere og to Skræddere, og dær ubehindret bruge dei es Næiing. For at undgaa den Mislighed, der efterhaanden fandt Sted over alt, at hver By havde sit særlige Alenmaal, befalede Christan IV 1602, at der skulde ophænges en