De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

30 AALBORG EFTER REFORMATIONEN Jærnalen med lybsk Alenmaal paa Raadhuset i hver By i Jylland, som Borgerne skulde lette sig efter, hvorimod udenbys Købmænd, som kom til Staden, maatte bruge hvilken Alen, de vilde. Ejendommeligt nok ser man, at Flensborgerne be- nyttede den sjællandske Alen, medens Aalborgerne og de andre Jyder brugte den lybske. 1617 blev det forbudt Købmændene at handle med fransk og med rhinsk Vin paa een Gang, og der blev saaledes i Aalborg som i København og andre Byer sær- lige Rhinskvins Forhandlere. Forbudet blev udstedt for ikke at lede Forhandlerne i Fristelse med at blande Rhinskvinen, der stadig ansaas for den fineste Vin, med andre, mindre værdifulde Vine. 1623 blev der oprettet et Saltkompagni i Aalborg og vistnok samtidig et Grøn- landsk Handels- og Fiskekompagni. Og saa kom Kejserkrigen og dermed Indledningen til den lange Række af onde Aar, der spændte fra 1627 til 1660, men hvis Følger sporedes i lange, lange Tider derefter. Ikke blot blev Handelen ødelagt, Søfarten standset, Skibene opbragt med deres Ladninger af fjendtlige Kapere, og alle Indtægtskilder stoppet til men efter Krigen og i Enevældens første Tider kom de haarde Byrder og store Skattepaalæø der hvilede med knugende Tryk paa alt Erhvervsliv. Det bedste Bevis paa, at det gik tilbage med den gamle Handelsby, er at Køb- mandslavet ikke formaaede at holde sig oppe. Efter de to fjendtlige Besættelser i 1627-1629 og 1644 var Byen saa medtaget, at det gamle Købmandslav, Handels- standens fornemste Organ, helt holdt op at virke. 1651 blev' det fornyet under Be- tegnelsen Kompagniet, men det havde ingen Fremgang, og den trangeste Tid stod tilbage endnu. Under Krigen 1657-1660, i hvilken Aalborg maatte betale svære Af- gifter og flere Gange blev brandskattet, gik Kompagniet atter ind og fornyedes først tyve Aai efter, alle Sjæles Dag, 2. November 1680. Men det var ikke som i gamle Dage. »Saasom Byen mærkeligen aftagen er,« hedder det nogle faa Aar forinden i Anledning af en Forespørgsel om Handelsforholdene i Aalborg, »baade paa Middel (Formue) og Handel, og Landet, som den skulde have sin Næring af, er forsvækket og en Del øde, saa befindes her hos Borgerskabet ingen Middel til nogen sær Ma- nufaktur eller anden stor Handel at indrette . . . Hvad denne Bys ringe Skiberum sig belanger, da er en Del af Fjenden i sidste Krigstid optagen. De øvrige er faa on S?lc?o TSaa lkkun flndes 1, som 20 Læsters Drægtighed naaer; de andre er under 20 til 12 Læster og fra 12 til 3 Læster. Med samme vore Skiberum og Fartøjer som er fra 20 til 12 Læster drægtige, sejles somme Tider udi Østersøen, naar Gud giver godt Sildefiskeri, og særdeles til Lybæk, Danzig, Konigsberg og Riga. Resten la 12 til 3 Læster bruges paa Norge og her i Fjorden samt med Brændeved « Listen over Byens Skibe omtr. 1678 ser saaledes ud: En Skude paa En Skude paa .... 9 Læster. En — - . ... 22 — En Bøjert - ... ... 9 To - - 18 - To Skuder - ... .... 8 Tre — - 13 - To — 6 En - - 12 — En — En - - 101/2 - En Jagt - .... .. . 5 Tre — - 10 — Tre Skuder - . .. .. 4 — 23 Fartøjer paa...........144i/2 Lstr.