De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVETS UDVIKLING 31 Efter at Søfarten var saa meget indskrænket, var Sildefiskeriet og Salthandelen Aalborgs væsentligste Indtægtskilder. Aalborg var endnu stadig Hovedleverandør af Varer til Limfjordsbyerne mod Vest, og da Salttilførslen paa Grund af Sildefiskeriet baade for den selv og for alle de andre Byer spillede saa stor en Rolle, havde Aalborg Borgere 1655 efterkommet Regeringens Opfordring til at bygge stærke Handelsskibe, saa de i Tilfælde af Krig kunde bestykkes, de saakaldte Defensions- skibe. Som Opmuntring blev der stillet disse Skibe visse Lettelser i Udsigt med Hensyn til Salthandelen. Nu, da Defensionsfriheden var ophørt, og Byens Flaade saa væsentlig forringet, var der ikke længer Tale om Fart hverken paa Frankrig eller paa Spanien, »her er ingen Skiberum, som er af den Størrelse og til den Fart dygtige; de noget større, som have været her ved Byen og dertil tjenlige eragtede, er paa to Aars Tid forulykkede, nogle af denne fattige Bys Indvaanere til mærkelig Skade.« Aalborg Bys Borgere kunde altsaa ikke længer selv hente det Salt hjem, de havde Brug for saa vel til eget Fiskeri som til Handel, og det værste var, at saadan stod det ogsaa til med de Heste andre danske Byer, selve Hovedstaden ikke und- tagen. Paa en lid, hvor Niels Juel hævdede den danske Sømands Ære under Or- logsflaget, var det saa smaat bevendt med Handelsflaaden, at den ikke kunde bringe det Salt hjem, som Landet havde behov. Borgerne i Aalborg var ikke de eneste, der kunde jamre over, at nu »da vi maaske kunde have nogen ringe Næring, som Gud vil give af Vandet, er Saltet borte, som dertil skulde forbruges, hvilket snart til vor Ruin henstrækker.« De udenlandske Varer bringes ogsaa nu til Aalborg af fremmede Skibe. Aalborg var dog 1682 blandt de Byer, som fik Ret til at handle paa Udlandet, og lidt efter lidt stiger dens Skibsliste paa ny, 1704 havde Byen 33 Fartøjer med 141 Læsters Drægtighed, 1735 32, hvoraf 4 Krejerter fra 9—24 Læster, 19 Galioler paa Ira 7—29 Læster, »Skuder paa fra 18 Læster, 2 Smakker og 1 Tjalk paa fra 8—20 Læster, samt 4 Jagter paa fra 7—29 Læster. I 1746 er Antallet igen gaaet ned og er nu ikke flere end 25, hvoraf kun eet er over 20 Læster drægtigt (42?), de andre alle under 20. Det var derfor ikke saa underligt, om man klagede over Handelens Tilbagegang. Noget skyldtes denne, at Nibe i 1727 havde faaet Køb- stadsprivilegier og saaledes frigjorde sig for Afhængighedsforholdet til Aalborg; endnu mere dog vistnok, at Sildefiskeriet gik saa stærkt tilbage. 1720-1730 havde Ud- førslen endnu været en 230,000 Tdr., men fra 1750 »har Velsignelsen af Sild aarlig formindsket sig, saa der nu ikke gaar den halve Part mod forhen, siden Silden er faldet saa stærkt til den svenske Kyst.« Aalborg var imidlertid dog stadig i Vækst, hvor ringe den end til Tider kunde være. Handelen paa Norge var nu den vigtigste Erhvervskilde, og lidt efter lidt voksede Skibsflaaden igen. I 1771 talte den 50 Skibe, store Brigger, Hukkerter og Galioter, Galeaser og Jagter, der gaar paa Frankrig, Holland, Hamborg, England og Skotland. Og i dette Tal er de tre grønlandske Skibe ikke medregnede, som Aal- borg havde drevet Fiskeri med oppe i det høje Nord, ti denne Virksomhed ophørte netop med nævnte Aar. Aalborg, som i 1769 havde 4160 Indbyggere (mod 4180 i 1672), kunde dog i Danske Atlas paa denne Tid betegnes som en stor og folkerig By, »næst København den bedste og mest formuende Stad i Danmark«, og den driver en anselig Handel