De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sider: 41

UDK: 338(489)dan St.F.

4. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 414 Forrige Næste
NØRRE FLØD ALS FABRIKKER NØRRE FLØDAL 26 en stor Del har spærret denne Afsætnings- vej, har Fabrikken fundet nye Afsætnings- omraader udenfor Evropa, helt ude i det fjærne Østasien og Sydamerika (Buenos Ayres, Montevideo). Saa vidt kommer det slemmede Kridt omkring — ikke at tale om Afsætningen her i Danmark og i vore nærmeste Nabolande. Foruden den nævnte Vare tilvirker Fabrikkerne imidlertid ogsaa (af de noget grovere Bestanddele i Kridtet) en Kalk- mergel, som efter Slemningen løber ud i 9 særlige, aabne Bassiner og afsættes som et fortrinligt Gødningsmiddel til danske Land- brugere; 5—6 Mill. Pund aarlig afsættes af denne Vare. Ligeledes fabrikeres der under Navn af »Foderkridtmel« et Forebyggelses- middel mod Stivsyge hos Svin og Ungkvæg, og der træffes Forberedelser til Fabrikation af hvidt og kulørt Skrivekridt i Stænger, som hidtil for største Delen indførtes her til Landet fra Tyskland og Amerika. Ende- lig afsættes der ogsaa upulveriseret Kridt til Mineralvandsfabrikkerne til Udvikling af Kulsyre. For atter at genvinde noget af Afsæt- ningen til de Lande, hvis Indførselstold har hæmmet Importen af Slemmekridt, begyndte Firmaet i 1887 en Eksport af Raakridt fra et Brud i en af Bakkerne ud mod Limfjorden, tæt Øst for Aalborg. Her føres Kridtet i Tipvogne ud paa en Fir- maet tilhørende Mole, som har 22 Fod Vand ved Brohovedet, saa store Dampere kan laste her — ca. 50 Tons i Timen. Raakridtet herfra gaar særlig til Cement- fabrikkerne i Riga, St. Petersborg, Eng- land og Amerika; paa Grund af sin Haard- hed egner det sig ikke til Slemmekridt, men fortrinligt til Cementfabrikation, og Fabrikkernes merkantile Leder, Sparekasse- direktør A. W. Milling, foreslog i Firserne at anlægge en Cementfabrik af dette Brud. Den Gang vandt Tanken ikke Tilslutning, men som bekendt er den senere realiseret fra andre Sider.