De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJÆRS MØLLES FABRIKKER Midt i forrige Aarhundrede, da dansk Foretagelsesaand paany følte sine Vinger vokse efter Statsbankerottens og Elendighedens Tid i Aarhundredets første Aartier, saa en lille aarhusiansk Klædefabrikant, Peter Georg Dinesen sig om efter en Ejendom, der bedre egnede sig til Grundlæggelsen af en levedygtig Tekstilvirk- somhed end hans for Vandkraft blottede Fabrik i Aarhus, hvor han maatte trække sine sværere Maskiner ved Hestekraft. Valget faldt paa den tæt udenfor Aalborg liggende Vandmølle Kjærs Mølle- her kunde Østeraa levere passende Drivkraft, Aaens Vand er af særlig heldig Beskaffenhed til Farveribrug, Valkning m. m., Be- liggenheden ved Aalborg gav gode Forbindelser med Omverdenen, og der fandtes i vid Omkreds ingen Klædefabrik; der var altsaa Udsigt til at vinde en god Kunde- kreds for det Arbejde, man vilde optage foruden Klædefabrikation til Salg, nemlig Behandling af Landboernes hjemmevævede Uldstoffer. I Forening med Fabrik- mester fra »Bruunshaab« ved Viborg Wilhelm August Rodskjer og Prokurator Otto Jespersen købte Dinesen da den 19. December 1850 Vandmøllen. Straks efter Ejendommens Overtagelse og Bevillings Erhvervelse begyndte Fir- maet — P. Dine sen & Co. hed det den Gang og førte dette Navn lige til 1898 — at opføre Fabrikbygninger (af Bindingsværk) og anskaffede Maskiner; Anlæget, som beregnedes paa en aarlig ’Produktion af 600 Stykker Klæde a 30 35 Alen, kom til at koste ca. 30,000 Rdl. Allerede i 1851 naaede man at producere et mindre Kvan- tum færdigt Klæde, og i 1852 gik Produktionen op til 18,156 Rdl.; man havde da skaffet sig Kunder over hele Landet, ogsaa i København. Alt saa da ganske lovende ud. Imidlertid skulde Fabrikkens første 12 Aar blive en overordentlig haard Kamp for Tilværelsen. Interessenterne havde sat deres hele Formue i Foretagendet, men Formuen var ikke stor; Summen beløb sig for P. G. Dinesen til 5,886 Rdl., for W. A. Rodskjer til 5,416 Rdl. og for O. Jespersen til 7,083 Rbdl. — ialt for hele Interessentskabet til 18,385 Rdl. Det var ikke meget; vel lykkedes det gennem Stads- fysikus N. Klem i Helsingør, som i 1852 optoges i Interessentskabet, at faa det til- ført nogen Forstærkning, tildels som Laan, men det forslog ikke. 1 hi i de føiste Aar gav Fabrikken ikke Overskud, men delvis endogsaa Tab, og Firmaet maatte benytte alle Midler til at skaffe sig Penge — »endog de mest fortvivlede«, hedder det i en i Anledning af Fabrikkens Halvhundredaarsjubilæum udgiven Beretning. Vekselforskrivningerne voksede »i en uhyggelig Grad«, og saa vidt gik det, at Fa- brikken maatte pantsætte sit Lager af Uld — det nødvendige Raastof — til en Kre- ditor; denne slog Laas for Lageret, og hver Gang der skulde bruges Uld, hed det. først et Afdrag paa Gælden! Men med ægte jydsk Sejghed holdt Interessenterne, og særlig W. A. Rodskjer, fast ved deres Tro paa Fabrikkens Fremtid. I 1853 54 syntes det da ogsaa at