De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

28 KJÆRS MØLLES FABRIKKER lysne noget, men saa ramtes i 1855 den unge Fabrik af en Ulykke, der maatte synes ganske tilintetgørende: en stor Brand ødelagde Pabriksbygningen med dens Maskiner og Varer — og ved Bogholderens Forsømmelse var Maskiner og Varer ikke holdt assmeiede. I dette kritiske Øjeblik greb imidlertid — for en Gangs Skyld retfærdigt! — Lykkehjulets blinde Gudinde ind: kort efter Branden vandt W. A. Rodskjei 10,000 Rdl. i Lotteriet, og med sin urokkelige Tro paa Fremtiden skød han straks Summen ind i Forretningen. Saa rejste Fabriksbygningerne sig igen af Asken nu af Giundmur; nye Maskiner anskaffedes, og Fabrikken var nu udvidet saa meget, at den beregnedes paa en Produktion af 900 Stk. Klæde aarlig. Men Fabrikkens Trængselsdage var ingenlunde forbi: vel naaede Salget i 1857 39,000 Rdl., men Pengekrisen slog Omsætningen ned og paadrog Fabrikken saa store Tab gennem Kunderne, at de mest drastiske Midler maatte snvendes for at formindske Udgifterne. Saa fortvivlet var Stillingen, at det denne Gang for Alvor blev taget under Overvejelse, om det ikke var rigtigst helt at standse Virksomheden; men Ud- holdenheden sejrede endnu en Gang; en dygtig merkantil Leder — J. Kieler — forbedrede Driften, og i Treserne begyndte Afsætningsforholdene at forbedre sig. Men først da den i andre Henseender saa sørgelige Fredslutning 1864 stillede de holstenske Fabrikker udenfor den danske Toldgrænse, gled Kjærs Mølle — ligesom de øvrige danske Tekstilfabrikker — ind i mere smult Vande, og en Fremgangens Tid begyndte. Som tidligere nævnt, var det Holstenernes Udelukkelse fra det danske Told- omraade, som skabte lysere Tider for Kjærs Mølle; men dette betyder ingenlunde, at nu kunde Fabrikken lægge sig paa den lade Side. Tværtimod — nu kom Ud- videlsernes og Forbedringernes Tid; nu kunde Midlerne skabes til at bringe Fa- brikken fuldt op paa Højde med de tidligere overmægtige Konkurrenter. I 1865 indførtes der Dampkraft paa Fabrikken — en Dampmaskine paa 6 HK.; allerede i 1871 blev den erstattet med en ny paa 24 HK. I 1874 fandt den første støne Udvidelse Sted: Opførelsen af en ny 3 Etagers Fabrikbygning, Spinderiet fik nye Kartemaskiner og Selfactor, og nye Væve anskaffedes. I 1883 foretoges den anden støne Udvidelse: Forlængelsen af den i 1874 opførte Fabrikbygning med 55 Alen, og i 1889 kom en ny Høj- og Lavtryks Dampmaskine paa 120 HK., i 1890 elektrisk Belysning over hele Fabrikken. I 1894 kommer den tredje større Udvidelse, idet dei opføies en stor ny 2 Etagers Bygning til Spinderiet, og Dampanlæget fornyes med en stor, ny komisk Dampkedel. Slag i Slag gaar det, og Maskininventariet holder Skridt med Bygningernes Udvidelse; ældre Maskiner udskydes, nye anskaffes: i 1901 var Fabrikken naaet til at kunne producere 250,000 Alen Klæde aarlig til en Værdi af ca. 700,000 Kr., og nu er Produktionen yderligere vokset til 350,000 Alen Klæde til Værdi 800,000 Kr. I Spindesalen er nu 1925 Tene, i Vævesalen 50 Væve i Virksomhed. Samtidig har Produktionen i høj Grad skiftet Karakter. Oprindelig forarbej- dedes der udelukkende dansk Uld til stærke og solide Klædevarer og Kirsaj i et ganske ringe Antal (omkring 10) Kvaliteter; thi lige op til omkring 1870 anvendte Landboerne og den jævnere Bybefolkning næsten udelukkende Kirsaj til deres Klæd- ningei, mønstrede Varer var der slet ikke Tale om at forfærdige. Men heri er der efterhaanden indtraadt en indgribende Forandring. Paa den ene Side er det Hold af finuldede Faar, som tidligere fandtes paa mange større Gaarde, ganske ophørt,