De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

30 KJÆRS MØLLES FABRIKKER og Hedefaaret, der ligeledes leverede en fin, kruset Uld, forsvinder mere og mere, medens Landbruget har lagt sig efter grovuldede Kødfaar-Racer. Paa den anden Side har den kemiske Fabrikation af Farver sat Klædeindustrien i Stand til at til- fredsstille de voksende Krav til mønstrede, finere Varer, som Moden og den stigende Velstand stiller, men hvortil den grove danske Uld ikke er tjenlig; Fabrikationen maa da for en stor Del baseres paa fremmed Uld. Tiden fra Slutningen af Treserne til Begyndelsen af Firserne danner her Overgangen; i denne Periode begynder Fabrikkerne at fremstille graa melerede Diagonaler og trikotvævede Stoffer samt lidt efter lidt smaamønstrede Varer. Saa indtræder efterhaanden, og særlig i de sidste 15 Aar, den rivende Udvikling, som har ført Fabrikken ind paa det store Udvalg af Mønstre og Farver, som den nu spænder over. For- andringens Omfang forstaas bedst, naar det oplyses, at dette Udvalg nu omfatter ikke færre end ca. 160 forskellige Kvaliteter med mindst 700 Dessins. Fra 1901 har Fabrikken optaget Tilvirkningen af Dameklæde og Kostumestoffer, hvoraf der allerede nu fabrikeres ca. 100,000 Alen om Aaret. Foruden at fabrikere Klæde har Kjærs Mølle lige fra sin Begyndelse modtaget Uld til Kartning og Spinding, Vadmel til Stampning, Farvning og Appretering fra Landboerne i det nordlige Jylland. Denne Virksomhed har, skønt Bierhverv, været Fabrikken til stor Støtte i dens vanskelige Begynderaar og har haft et betydeligt Omfang. I 1891—1900 modtoges saaledes 690,000 Alen Vadmel og 508,000 Pund Uld til Behandling. I de senere Aar modtager Fabrikken ogsaa Klude til Opkart- ning og Forarbejdning til Garn. Af Fabrikkens Grundlæggere døde Prokurator Jespersen allerede i 1855, P. G. Dinesen i 1866; af de oprindelige Stiftere blev det da W. A. Rodskjer, som fik den Glæde at lede den Virksomhed, han havde helliget et saa anspændt Arbejde, ind i lysere Forhold. I sine sidste Leveaar (han døde 1876) støttedes han heri af sin Søn Julius Rodskjer, der havde lært Klædefabrikationen under Faderens Le- delse og fuldendt sin Uddannelse i Udlandet. I 1869 blev Julius Rodskjer Kjærs Mølles Fabrikmester, og ham er det, der i de siden da forløbne 36 Aar har været Virksomhedens tekniske Leder og har Æren for det Standpunkt, den indtager i den danske Væveindustri. I Aarenes Løb indtraadte der mange Forandringer i Interessentskabet — ved Dødsfald, Salg af Parter osv. Det blev derfor omsider fundet rigtigt at give Ejen- domsforholdet en anden Form, og den 1. Januar 1898 overgik da det gamle Firma P. Dinesen & Co. til et Aktieselskab Kjærs Mølles Fabrikker. Selskabets Kapital, 800,000 Kr., overtoges af de tidligere Interessenter i Firmaet P. Dinesen & Co. Dets Bestyrelse kom til at bestaa af Sagfører Knud Petersen som Formand og Direk- tørerne Julius og Frederik Rodskjer, som tillige forestaar henholdsvis den tekniske og den merkantile Ledelse af Virksomheden. Kjærs Mølle, der begyndte sin Virksomhed med 30—40 Arbejdere, sysselsætter nu 180 Mænd og Kvinder. Til en Begyndelse maatte Fabrikken forskaffe sig uden- landske Arbejdere, men den har tidlig beilittet sig paa at oplære en dansk Arbejder- styrke. Dens Arbejde i den Retning støttes nu af Aalborg tekniske Skole, som har oprettet en Afdeling for Vævning og Bindingslære og saaledes vil yde sit væsentlige Bidrag til, at en dansk Tekstilarbejderstand vokser op. Af Arbejderne har et be- tydeligt Antal været i Fabrikkens Tjeneste i 10, ja i over 25 Aar.