De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
C. RAFNS FABRIKKER
Brugen af Sæbe, som nu er saa almindelig i alle Samfundets Lag, er ikke sær-
deles gammel. De gamle Grækere synes slet ikke at have kendt Sæbe, men i
den romerske Kejsertid var den bleven Handelsartikel, og man har i Pompeji fundet
en Sæbehandlers Butik. Imidlertid synes Sæben at være kommen til Romerne
fra Germanien, hvor den ifølge Plinius tilvirkedes af Gedetalg og Træaske; den blev
dog endnu paa denne Tid næppe benyttet som almindeligt Renselsesmiddel, men .vist-
nok udelukkende, eller saa godt som udelukkende, i medicinsk Øjemed. Den berømte
Læge Galenos (Aar 131—ca. 200)
anbefaler dog dens Benyttelse til begge Formaal.
Om Sæbelilvirkningens
Udvikling Middelalderen
igennem vides kun lidt.
Marseille skal i det 9. Aar-
hundrede have haft en be-
tydelig Handel med Sæbe,
og i det 15. Aarhundrede
var Venedig Hovedpladsen
for denne Vare. I det 16.
—17. Aarhundrede maa
Sæbeindustrien have ud-
viklet sig stærkt i England;
thi da Kongen i 1622 gav
et Selskab Monopol paa
Sæbefabrikationen, maatte
det som Vederlag herfor
svare en aarlig Afgift af
20,000 £ (360,000 Kr.); der
C. RAFN
var den Gang 20 Sæbe-
sydere i London. I Frank-
rig blev Aar 1666 Sæbe-
fabrikationen ligeledes mo-
nopoliseret; men dette
vakte saa stærk Modstand,
at Monopolet hævedes efter
faa Aars Forløb, og Sæbe-
industrien naaede da i
Frankrig til et saa højt
Standpunkt, at franske
Toiletsæber indtil Midten
af det 19. Aarhundrede
regnedes for de bedste og
— som endnu fremdeles
— blev en stor Udførsels-
artikel.
Ogsaa i Danmark fand-
tes der allerede i det 17. Aarhundrede Sæbesyderier; saaledes nævnes i 1621 Hans-
køper som Sæbesyder i København, og i 1662 fandtes et kongeligt Sæbesyderi paa
Kristianshavn. Ved en Forordning af 1687 paabydes det endogsaa, at en Fjerdedel
af Købstadjorderne skal anvendes til Avl af Hør-, Hampe- og Roefrø, for at der kan
skaffes Sæbesyderierne indenlandsk Olie som Raastof. Ogsaa i Provinserne oprettedes
nu Sæbesyderier, og længere Tid igennem var Indførselen af fremmed Sæbe forbudt
til Støtte for disse indenlandske Syderier, hvis Fremgang paa den anden Side hæm-
medes af den tidligere saa almindelige Sæbekogning i Husholdningerne.
Det er dog — her som i Frankrig og England — først i den nyere Tid, at Sæbe-
fabrikationen har taget saa stort et Opsving, at den nu hører til de betydeligste
Fabrikationsgrene. Særlig var det paa den ene Side Sodaindustriens Udvikling, paa
den anden Side den franske Kemiker Chevreuls betydningsfulde Undersøgelser over
Fedtarternes Kemi, der lagde Grunden til Opsvinget. Nu indtager ogsaa Tyskland