De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sider: 41

UDK: 338(489)dan St.F.

4. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 414 Forrige Næste
C. RAFNS FABRIKKER Brugen af Sæbe, som nu er saa almindelig i alle Samfundets Lag, er ikke sær- deles gammel. De gamle Grækere synes slet ikke at have kendt Sæbe, men i den romerske Kejsertid var den bleven Handelsartikel, og man har i Pompeji fundet en Sæbehandlers Butik. Imidlertid synes Sæben at være kommen til Romerne fra Germanien, hvor den ifølge Plinius tilvirkedes af Gedetalg og Træaske; den blev dog endnu paa denne Tid næppe benyttet som almindeligt Renselsesmiddel, men .vist- nok udelukkende, eller saa godt som udelukkende, i medicinsk Øjemed. Den berømte Læge Galenos (Aar 131—ca. 200) anbefaler dog dens Benyttelse til begge Formaal. Om Sæbelilvirkningens Udvikling Middelalderen igennem vides kun lidt. Marseille skal i det 9. Aar- hundrede have haft en be- tydelig Handel med Sæbe, og i det 15. Aarhundrede var Venedig Hovedpladsen for denne Vare. I det 16. —17. Aarhundrede maa Sæbeindustrien have ud- viklet sig stærkt i England; thi da Kongen i 1622 gav et Selskab Monopol paa Sæbefabrikationen, maatte det som Vederlag herfor svare en aarlig Afgift af 20,000 £ (360,000 Kr.); der C. RAFN var den Gang 20 Sæbe- sydere i London. I Frank- rig blev Aar 1666 Sæbe- fabrikationen ligeledes mo- nopoliseret; men dette vakte saa stærk Modstand, at Monopolet hævedes efter faa Aars Forløb, og Sæbe- industrien naaede da i Frankrig til et saa højt Standpunkt, at franske Toiletsæber indtil Midten af det 19. Aarhundrede regnedes for de bedste og — som endnu fremdeles — blev en stor Udførsels- artikel. Ogsaa i Danmark fand- tes der allerede i det 17. Aarhundrede Sæbesyderier; saaledes nævnes i 1621 Hans- køper som Sæbesyder i København, og i 1662 fandtes et kongeligt Sæbesyderi paa Kristianshavn. Ved en Forordning af 1687 paabydes det endogsaa, at en Fjerdedel af Købstadjorderne skal anvendes til Avl af Hør-, Hampe- og Roefrø, for at der kan skaffes Sæbesyderierne indenlandsk Olie som Raastof. Ogsaa i Provinserne oprettedes nu Sæbesyderier, og længere Tid igennem var Indførselen af fremmed Sæbe forbudt til Støtte for disse indenlandske Syderier, hvis Fremgang paa den anden Side hæm- medes af den tidligere saa almindelige Sæbekogning i Husholdningerne. Det er dog — her som i Frankrig og England — først i den nyere Tid, at Sæbe- fabrikationen har taget saa stort et Opsving, at den nu hører til de betydeligste Fabrikationsgrene. Særlig var det paa den ene Side Sodaindustriens Udvikling, paa den anden Side den franske Kemiker Chevreuls betydningsfulde Undersøgelser over Fedtarternes Kemi, der lagde Grunden til Opsvinget. Nu indtager ogsaa Tyskland