De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

32 C. RA FN S FABRIKKER S. RAAEN Formue til at købe sig retningsliv i den gamle Sind — han følte Lyst et til A. RAFN en fremragende Stilling i denne Industri, og tyske Sæbemestre, uddannede paa statsunderstøttede Fag- skoler, findes over hele Jorden. * * * En fremtrædende Plads i den danske Sæbeindustri indtager den Virksomhed, hvormed vi her beskæftiger os. Dens Stifter, Charles Otto Adolph Rafn, født 1839 i Vestervig, var Søn af en Læge. Da Faderen (lyttede fra Thy til Vendsyssel, kom den unge Rafn til at gaa i Skole i Aalborg; efter sin Konfirmation sattes han i Lære paa Frederikshavns Apothek. Han tog farmacevtisk Kandidateksamen med Udmærkelse og fik Plads paa Apotheket i Skanderborg, senere paa Vesterbros Apothek i København. Men Udsigten til at skulle tilbringe Livet som en knapt lønnet Funktionær bag et Apotheks Disk syntes den unge Farmacevt for trang og trist; han ejede ingen Apothek for, men fremad stræbte han. Det travle For- mfjordsstad maa have gjort Indtryk paa Skoledrengens selv at kaste sig ud i dette virksomme Liv for der at frugtbargøre sine i Farmacien erhvervede kemiske Kundskaber; i sit 24. Aar forlod Cand. pharm. C. Rafn da Apothekerdisken og oprettede i Vesteraagade i Aalborg en Mineralvandsfabrik. Den unge Fabrikant havde Held med sig — eller rettere: hans Dygtighed og Energi gjorde sig gældende; snart kunde Mineralvandsfabrikken oprette Filialer i Viborg og Thisted, og i 1870 kunde Rafn købe den Ejendom, hvori han hidtil havde boet lil Leje. Nli var det Grundlag skabt, hvorpaa den nuværende Virksomhed er opbygget. For de finere Toiletsæbers Vedkommende var Udlandet, særlig Frankrig og Tyskland, den Gang stærkt domi- nerende paa det danske Marked, men Rafn tog med Kraft fat paa at erobre denne Fabrikation for sit eget Land. Efter at have anskaffet de bedste Maskiner paa denne Industris Omraade lykkedes det efter en kort Række Forsøg hans Dygtighed og Energi at fremstille fortrinlige Sæber, som fuldt hævdede deres Plads ved Siden af Udlandets. Fabrikkerne udvidedes Gang paa Gang, Dampkraft indlagdes, og Aalborg Toiletsæber blev kendte og skattede hele Landet over. I eleganteste Ud- styr og med fornemme franske og engelske Navne — »Savon alix Violettes de Parme«, »Royal Windsor Soap« o. lign. — pranger de i de eleganteste Boudoirer; de udenlandske Navne er nemlig endnu (saa underlig er Verden!) en Nødvendighed, naar danske Forbrugere skal benytte en fortrinlig dansk Frembringelse, uagtet de har lært ikke alene ikke at stødes ved, men efter