De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

12 HORSENS I MIDDELALDEREN komme Ro, Sikkerhed og Orden i Landet. Men det kneb dog for Købstæderne at komme paa Fode igen. I 1422 klager Borgere og Købstædmænd, blandt dem sagtens ogsaa Udsendinge fra Horsens, for Erik af Pommern, at det er rent galt fat med Handel og Købstadsnæring rundt omkring i Riget; ti »det, som Byernes Borgere deres Bjæ- Hansen & Brvde, fol. FRA KLOSTERKIRKENS INDRE ring og Købmands- skab af skulde have,« det har nu Bønder. Vornede og For- prangere ude paa Landet, idet de ud- byder alle Slags Købmandsvarer til Salg, Klæde, Humle, Staal, Sardug, Lær- red og andet sligt, og enhver, som har Lyst dertil, farer med saadanne Va- rer til de ny Fisker- lejer i Landet og køber der alt, hvad dem lyster, og »gør stort Forkøb baade paa Sild og paa Fæ og alle Haande Køb- mandsvarer«. For at forhindre dette Købmandsskab, som er Byerne til stor Skade, byder og befaler Kongen ved et Kongebrev af samme Aar, at Handel hører By- erne til og maa kun drives af Mænd, der er bosatte, skatte- ydende Borgere i Byerne, og paa disses Torve. I Byerne skal enhver nære og bjærge sig ved sin Virksom- hed, hedder det videre i denne første Lov for de danske Købstæders Næringsliv, Køb- manden af sin Handel, Bageren af sin Bagning, Suderen af sin Skomagergerning, Smeden af sin Esse og Skræderen af sin Naal. I den ældste Tid var Byerne bleven styret af Gildet, et Broderskab, der dan- nedes af de bedste og forstandigste Mænd i Byen. I Gilderne lærte man at tage Hen- syn til andre, at hjælpe hinanden og at lægge Baand paa sine egne Lidenskaber. Gilderne var i hine lovløse Tider Planteskolerne for de spæde Spirer, ved hvilke et