De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HORSENS I MIDDELALDEREN 13 ordnet Samfund er vokset op. De Mænd, der styrede Gildet, kom i Virkeligheden til at styre Byen, og af deres Tal udgik, da Samfundet var saa vidt ordnet, Borgmestre og Raad. Efterhaanden opstod der flere Gilder i en By — Horsens har saaledes vistnok haft et Køb- mandsgilde, der mu- lig senere blev til et Papegøjegilde, samt et St. Gertruds og et St. Peders Gilde, det sidste var Sme- denes Gilde —; men det betød i Virke- ligheden en Ned- gang i Gildets Magt, og det er ganske i Samklang med, at Styrelsen i Byerne gaar over til Borg- mestre og Raad, om end det gamle For- hold vedbliver at bestaa, at Borgme- stre og Raad kun maa tages blandt Byens Købmænd. Handelsstanden dannede Overklas- sen i Middelalde- rens Byer, og Haand- værkeren, der alene ved at arbejde for andre blev stemplet som en næsten ufri Mand, formaaede kun sjældent ved sine Hænders Ar- bejde at naa op i Velstand og Anseel- se ved Siden af de Hansen & Bryde, fot. KLAUS KORTSENS HUS PAA SØNDERGADE Handlende. Under de urolige Forhold i det XIV. Aarhundrede kunde det se ud, som om Haandværkerne havde søgt at bryde de Handlendes Enevælde i Byerne. I alt Fald finder Erik af Pommern det nødvendigt at indskærpe, at ingen Haand- værker maa blive Borgmester eller Raadmand. Og det kunde der være saa meget mere Grund til, som Haandværkerne var underkastet et stadigt Tilsyn af Byens Øv- righed, der skulde paase, at de lavede »godt og ustraffeligt« Arbejde, saa Borgerne i Byen kunde være tjent med at give dem derfor, hvad de forlangte.