De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sider: 41

UDK: 338(489)dan St.F.

4. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 414 Forrige Næste
HORSENS I MIDDELALDEREN 15 Kong Hans, der 1485 gav Byen det Privilegium, at ingen fremmede Købmænd, hvor de end maatte høre hjemme, maatte handle med Bønder og Almue i to Miles Afstand fra Horsens By. Om Lovløsheden i hine Tider faar man et mærkeligt Vidnesbyrd i et Andra- gende fra Prioren i St. Hanskloster, i hvilket han beder Hs. Hellighed Paven om Tilladelse til, at de Horsens Borgere, der tidligere havde søgt Klostrets Kirke, for Fremtiden »for at undgaa Overfald af Sørøvere« maa søge St. Jakobs Kapel i Staden. I Februar 1523 var det nær kommet til et blodigt Opgør mellem Christjærn II.s Følge og de jyske Rigsraaders Mænd, da bægge Partier lagde sig ind i Byen, og i Marts s. A. udbrød der Mytteri her i Staden blandt den nylig hyl- dede Kong Frederiks holstenske Tropper, der ikke kunde faa deres Sold udbetalt. Den unge Herlus Chri- stian var heldigvis til Stede og skaffede Mønt, saa det blev ved Trus- lerne. 1534 blev han selv hyldet i Horsens af den Del af Jyderne, som ikke havde slut- tet sig til Skipper Kle- in ent. Da dette skete, havde Reformationen alt for liere Aar siden sejret i Horsens. Her Hansen & Bryde, fot. PARTI FRA AAEN FØR 1903 som alle Vegne var det de mest ansete Borgere, der sluttede sig om den nye Læres Forkynder, i dette Tilfælde den nidkære Præst Peder Borgsmed, der førte an i Kampen mod Tigger- munkene, med hvilke Borgerskabet i længere Tid synes at have ligget i aaben Fejde. II HORSENS I DEN NYERE TID Som andre danske Byer var Horsens bleven standset i sin Vækst ved de sørge- lige Tider efter Valdemar Sejrs Død. Netop samtidig hermed begynder Hansestæ- derne at træde op, og snart behersker de driftige og foretagsomme Købmandsstæder Handelen i alle Nordens Byer, de være sig store eller smaa. Først i Slutningen af det XV. Aarhundrede begynder deres Magt at svækkes. Englændere og Hollændere optræder nu som deres Medbejlere, og de danske Byer selv synes under Christjærn II.s vidtskuende Planer at staa ved Begyndelsen til en rig og stor Udvikling. — Saa