De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HORSENS I MIDDELALDEREN
15
Kong Hans, der 1485 gav Byen det Privilegium, at ingen fremmede Købmænd, hvor de
end maatte høre hjemme, maatte handle med Bønder og Almue i to Miles Afstand
fra Horsens By.
Om Lovløsheden i hine Tider faar man et mærkeligt Vidnesbyrd i et Andra-
gende fra Prioren i St. Hanskloster, i hvilket han beder Hs. Hellighed Paven om
Tilladelse til, at de Horsens Borgere, der tidligere havde søgt Klostrets Kirke, for
Fremtiden »for at undgaa Overfald af Sørøvere« maa søge St. Jakobs Kapel i
Staden.
I Februar 1523 var det nær kommet til et blodigt Opgør mellem Christjærn II.s
Følge og de jyske Rigsraaders Mænd, da bægge Partier lagde sig ind i Byen, og i
Marts s. A. udbrød der
Mytteri her i Staden
blandt den nylig hyl-
dede Kong Frederiks
holstenske Tropper,
der ikke kunde faa
deres Sold udbetalt.
Den unge Herlus Chri-
stian var heldigvis til
Stede og skaffede Mønt,
saa det blev ved Trus-
lerne. 1534 blev han
selv hyldet i Horsens
af den Del af Jyderne,
som ikke havde slut-
tet sig til Skipper Kle-
in ent.
Da dette skete,
havde Reformationen
alt for liere Aar siden
sejret i Horsens. Her
Hansen & Bryde, fot.
PARTI FRA AAEN FØR 1903
som alle Vegne var
det de mest ansete Borgere, der sluttede sig om den nye Læres Forkynder, i dette
Tilfælde den nidkære Præst Peder Borgsmed, der førte an i Kampen mod Tigger-
munkene, med hvilke Borgerskabet i længere Tid synes at have ligget i aaben Fejde.
II
HORSENS I DEN NYERE TID
Som andre danske Byer var Horsens bleven standset i sin Vækst ved de sørge-
lige Tider efter Valdemar Sejrs Død. Netop samtidig hermed begynder Hansestæ-
derne at træde op, og snart behersker de driftige og foretagsomme Købmandsstæder
Handelen i alle Nordens Byer, de være sig store eller smaa. Først i Slutningen af
det XV. Aarhundrede begynder deres Magt at svækkes. Englændere og Hollændere
optræder nu som deres Medbejlere, og de danske Byer selv synes under Christjærn
II.s vidtskuende Planer at staa ved Begyndelsen til en rig og stor Udvikling. — Saa