De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

 HORSENS I DEN NYERE TID kommer Kongens Fald, Borgerkrigen og Reformationens Uroligheder, og Udviklin- gen standses paa ny. Det skal her være nok at pege paa een betydelig og gammel Indtægtskilde for Horsens, lige før Borgerkrigen brød ud og atter satte Byen tilbage, nemlig Studehandelen. I 1511 havde to Mænd i Horsens kunnet udføre ikke mindre end 600 Stude. Næppe var Reformationsstriden og Grevens Fejde endt, før Horsens i 1540 blev hærget af en Brand, der i hvert Fald var saa stor, at Kongen gav Byen fri for at betale Skat i fire Aar. Men to Aar senere giver han Byen en Gave, som viser, at Hansen & Bryde, töt. PARTI FRA HAVNEN, 1906 der trods alle Ulykker er Trang til Udvikling. Han skænker den Lovby Mark, der laa umiddelbart mod Vest, »for at Horsens By saa meget bedre maatte blive byg- get og forbedret igen.« Og med den Opgangstid, som nu tager sin Begyndelse for de danske Byer, vokser Horsens snart ud over sine gamle, middelalderlige Grænser, som den ved tidligere Tiders Ugunst var bleven holdt indenfor. Inden Aarhundre- dets Slutning er Søndergade forlænget langt ud over den gamle Bygrænse, Graven. Denne er selv bleven til en Gade, Smedegade strækker sig ud mod Nord, Fugholm- stræde mod Syd og Borregaden forlænges ud mod Øst. Selv inde i den gamle Del af Byen viser denne Trang til Udvidelse sig, og i 1575 bebygges et Stykke af Kirke- gaarden, Nord for Kirken. Om alle de nye Gader er brolagte, som det blev paa- budt ved Kongebrev af 1537, turde vel være et Spørgsmaal; det gik ikke saa glat med at sætte slige Lovbestemmelser igennem. Da Horsens omtr. 1580 atter var ble-