De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HORSENS I DEN NYERE TID 17 ven hærget af en voldsom Brand, bød Fredrik IL, at alle nye Huse skulde tækkes med Tegl, men det varede maaske endnu længer, inden det blev gennemført. Ved denne Brand ødelagdes Raadhuset, og det er vel et Udtryk for, at Byen er vokset, naar man genopfører det et godt Stykke længere mod Vest, paa søndre Side af Søndergade, omtrent hvor det ligger endnu. Om Byens Vækst og Udvikling i dette Tidsrum, inden de ulykkelige fjendtlige Indfald i det XVII. Aarhundrede atter satte den tilbage, faar man den tydeligste Forestilling gennem Byens Skattebøger for 1556 og 1627. I det første Aar talte den Hansen & Bryde, fot. BANEGAARDEN OG TELEGRAFSTATIONEN 296 Vaaninger, nemlig 141 Gaarde, 10 Huse og 45 Boder; i det andet derimod var Vaaningernes Antal vokset til 583, hvoraf 123 var Gaarde, 158 Huse og 385 Boder. At Byen ikke var gaaet stærkere frem skyldes uden Tvivl de voldsomme Pestepide- mier, der hjemsøgte den i 1565, 1578—79, 1582 og 1584. Christian IV.s Krige i Begyndelsen af det XVII. Aarhundrede kostede Horsens mange gode Penge i Skatter og Afgifter, i Baadsmandshold og Borgerleje, men Ulyk- kerne begyndte dog først ret, da Oberst Baudissin som Høvedsmand for Kongens egne Tropper under Kejserkrigen slog sig paa en regulær Plyndring af det Land, han skulde forsvare. Blandt andet sendte han »hele Skibsladninger af plyndrede Kostbar- heder fra Horsens til Holland«, og Borgerne her og i Viborg maatte sende Bud til de fjendtlige, kejserlige Tropper for at bede dem fremskynde deres Marche og befri dem for deres egen Konges Soldater! De kom da ogsaa i Begyndelsen af Oktober