De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

18 HORSENS I DEN NYERE TID 1627, men da de i Juli 1629 forlod Byen, var omtrent 200 Huse og Gaarde ned- biudt, afbrændt og ødelagt. Endog flere Aar efter Krigen var sluttet, herskede der saa stor Armod mellem Byens Borgere, at de ikke formaaede at holde Tjenestefolk til at forrette Arbejdet i Marken, men maatte selv uden Hjælp udføre, hvad der skulde gøres. I Januar 1644 kom Svenskerne for Byen og brandskattede den for 30,000 Rdl. Dertil kom de mangfoldige Rekvisitioner og Ødelæggelsen af 89 »Ildsteder« det vil sige Boliger, foruden stort Tab af Skibe og Skuder og Baade, som Fjenden bort- førte. Der er uden Tvivl ikke nogen Overdrivelse i et Udtryk af Samtiden, »at der nu udi Byen er ganske ringe Formue og Næring«. Men langt mindre var der dog tilbage, da den ulykkelige By i 1660 endelig kunde tlække A ej ret igen efter omtrent to Aars Okkupation af snart svenske, snart brandenborgske og polske Tropper. Som et Tillæg til Krigens Ulykker rasede Pesten i 1659. Alle Dokumenter til Oplysning om disse trange Tider synes for Horsens Vedkommende at være gaaet tabt, men naar det i Grundtaksten for 1682 hedder, at Byen i dette Aar kun talte 87 Gaarde, 72 Huse og 279 Boder, taler disse tørre Tal ogsaa tydeligt nok i sig selv. Trængslerne var imidlertid ikke forbi endda. Nu kom de mange haarde og trykkende Skattepaalæg og Afgifter af alle Slags, der blev inddrevet ved militær Eksekution, Indkvarteringer o. s. v., og man tvivler ikke om, at Borgmestren, Jørgen Blymester, har Ret, naar han i 1683 »kunde med sin høje- ste Ed saa og med klare Bevisninger bestaa (hævde), at Horsens By, Gaarde og dem tilliggende Avl, om ikke Halvparten saa dog Tredieparten deraf, er udsat for stor Gæld og Betryk, saa de aldrig vide, hvorledes de skal skikke sig med Takseringen, (Skatteligningen), eftersom den Mand, der stod i forrige Krigsstyr for 60 Rdl., kan ikke nu stande for 3 Mark.« Langsomt forvandt Horsens de dybe Saar, som Krigen havde slaaet. Øde Tom- ter blev længe liggende inde i Byen som Minder om Ødelæggelsen; endnu i 1741, da der siden Krigen var opført 54 Vaaninger og nogle Pakhuse og Barakker, laa der øde Byggepladser hen. I 1711 er Byen ikke i Stand til at efterkomme de Re- kvisitioner in natura, som Regeringen forlanger, »saa denne forarmede By i saa Maade lige saa slet som i andre Maader er forsynet«. I 1720 har Horsens 214 næ- ringsdrivende Borgere, men det hedder, »at Halvdelen af dem er fattige og en stor Del maa tigge sig deres Brød til.« Regeringen tog sig vel af Byen og straffede For- prang og anden ulovlig Handel, men hvad hjalp det? Det var Havnen, det var galt med. Den var forfalden i Krigsaarene og den efter dem følgende Standsning af alt Handelsliv, og skildres i 1717 som brøstfældig og øde. Dæmningen mellem »Flasken« og Revieret er somme Steder helt borte, hvorfor det sidste er saa tilsandet og op- fyldt, at hverken Skibe, Pramme eller Baadc kan flyde der mere. »Dersom merbe- mældte Dæmninger ej med forderligste vorder repareret, forvolder det, at baade Negotien og Sejladsen her til Byen vorder ødelagt.« Man maatte se at hjælpe sig med Vinterhavnen ved Steensballesund, hvor der var nogenlunde dybt Vand, og det var ogsaa det man gjorde trods al det Besvær, der fulgte med. Ti Byens Skibs- llaade vokser, om end langsomt, ligesom Byen selv. 1709 havde Horsens 17 Far- tøjer paa 152 Læster; i den nordiske Krig mistede den 12 Fartøjer til en Værdi med Ladninger og alt af 25,114 Rdl., men i 1726 var den dog oppe paa 18 Skibe igen og 1735 paa 24, nemlig 4 Krejerter (6 til 19 Læster), 4 Skuder (9 til 16 Læster), 5 Ga-