De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AKTIESELSKABET CROME & GOLDSCHMIDTS FABRIKER Naar man nærmer sig Horsens, fanges Opmærksomheden af et stort Bygnings- komplex, der oppe paa en høj Bakke dominerer stærkt i Landskabet. Det er paa Afstand ikke uligt et gammelt Slot eller en Hovedgaard, og man kan derfor for- staa, at en preussisk General, der i Krigsaaret 1864 kom ridende sydfra, skal have peget paa det formentlige Slot og sagt til sin Adjutant: »da werd’ ich wohnen«. Men kun paa Frastand set og i det rent ydre gør Komplexe! dette Indtryk; paa nærmere Hold opdager man dets virkelige Øjemed: at det er en Straffeanstalt. Denne Institution nævnes her, fordi det store Aktieselskab »Crome & Goldschmidts Fabriker« har en Del af sin Virksomhed inden for Anstaltens tykke Mure med de tilgitrede Vinduer, og fordi netop denne Del af Virksomheden saa at sige er bleven Udgangspunktet for eller Oprindelsen til den Forretning, som senere overgik til Aktieselskabet. Ethvert større Foretagende har i Reglen sin Mand, hvem dets Tilblivelse og Fremgang særlig skyldes; saaledes ogsaa her. Manden var Moritz Goldschmidt. Han fødtes den 2. September 1822 i Vordingborg af jødiske Forældre og var Bro- der til den bekendte Forfatter M. A. Goldschmidt. Faderen fik senere en Forretning i Næstved, og her kom Sønnen Moritz til at gaa i en almindelig Skole, da Foræl- drene mente, at han ikke havde Hoved for Studeringer. At han dog ikke manglede medfødt praktisk Sans og Forretningstalent, skulde han som Mand senere faa Lej- lighed til at vise. Efter Skoletiden kom den unge Moritz Goldschmidt i Naalemagerlære, rejste saa, da Læretiden var endt, til Udlandet og etablerede sig ikke længe efter i Pinne- berg i Holsten. Her havde han en Fabrik for Naalemager- og Possementmagerar- bejder, til Dels med Maskiner, han selv havde konstrueret. Ved Oprørets Udbrud i 1848 kunde Goldschmidt som Dansk ikke udholde Tilværelsen i den holstenske By, og han Hyttede derfor med sin lille Fabriksvirksomhed til Horsens, vel næppe drøm- mende om, hvad Fremtiden her havde forbeholdt ham. I Begyndelsen gik det kun smaat paa det nye Opholdssted; Goldschmidt var, — sagde han selv mange Aar senere ved en Grundstensnedlæggelse paa Fabriken (i 1886) — kommen til Byen »fattig og uden Støtte, men med et godt Haab og en god ærlig Villie til at arbejde«. Der forløb 12 trange og vanskelige Aar for Goldschmidt, men han betragtede dem siden som en god Forskole, hvori han havde høstet Er- faringer, der kom ham til Nytte under den større Virksomhed. Da saa Tidspunktet var kommet, at Goldschmidt skulde faa Lejlighed til at drage fuld Nytte af sine Evner, fandi han den Mand, hvis merkantile Uddannelse heldigt kunde supplere, hvad han selv manglede. Det var A. F. P. Crome, en Mand i 37 Aars Alderen, der som ungt Menneske var kommen til Horsens fra sin Fødeby Lübeck og havde faaet Ansættelse paa Tobaksfabrikant Hagemanns Kontor; senere blev