De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sider: 41

UDK: 338(489)dan St.F.

4. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 414 Forrige Næste
4 CROME & GOLDSCHMIDTS FABRIKER MORITZ GOLDSCHMIDT fra Statens Side al være bekendte Politiker A. F. han Interessent i »Bønnelyckes Enkes Tobaksfabrik«. Disse to Mænd slog sig sammen under det Firmanavn, som Aktieselskabet siden bibeholdt, og som nu gennem dets 70 Udsalg i forskellige Byer er kendt Landet over. Som foran nævnt var det fra Straffeanstalten, Crome & Goldschmidts Virksomhed udeik. Anstalten o var tagen i Brug 1853, og der blev strax opsat en Del Haandvæve til at lade Fangerne arbejde paa. Fanger- nes Arbejdskraft var i de første Aar dels udlejet til forskellige, dels drev Anstalten selv Fabrikation. M. Goldschmidt fik ogsaa den Tanke at tage Fanger i Arbejde, men i sin endnu beskedne Virksomhed havde han kun Brug for en halv Snes af dem. Den meget forskelligartede Maade, hvorpaa Fan- gernes Arbejdskraft blev udnyttet, fandtes imidlertid mindre heldig, og en Kommission under Forsæde af den Tscherning kom til Horsens for at undersøge Forhol- dene paa Anstalten. Samtidig havde netop en Manufakturhandler i Byen, for hvem en Del Fanger arbejdede, opsagt sin Kontrakt, og Tscherning rettede da, efter at han havde taget Anstalten i Øjesyn, det Spørgsmaal til Goldschmidt, om han vilde over- tage hele Arbejdskraften; med sit skarpe Blik havde han jo nok set, at netop Gold- schmidt vilde være Manden hertil. Et rent Nej var Goldschmidts første Svar paa Spørgsmaalet, og da Tscherning trængte nærmere ind paa ham, motiverede han det med, at han savnede Drifts- kapital. Men Tscherning, Manden med de mange Ideer, havde strax den Tanke, at Statskassen kunde forstrække Goldschmidt med Pengene, der skulde til. Sammen med A. F. P. Crome, som foran er nævnt, affattede han et Overslag over, hvad der udkræve- des, og Summen var 50,000 Rdl. Da det rygtedes, at Staten saaledes var ved at bortforpagte hele Tugthusets Arbejdskraft til el enkelt Firma og ovenikøbet vilde skaffe det de fornødne Pengemidler, rejste der sig en stærk Modstand fra liere Fag, som frygtede Konkur- rencen af den billige Arbejdskraft, og der blev ind- givet en Protestadresse med 4000 Underskrifter til Rigsdagen. De to Horsensmænd var da i Færd med at opgive Ævret, men Tscherning holdt fast ved Afta- len og gennemførte Bevillingen i Rigsdagen. En ny Vanskelighed viste sig i Form af et Krav fra Finansministeren om Garanti for Laanet paa de 50,000 Rdl. Nogle Mænd, som først var villige til at tegne Garantien, fik Skrupler og meldte sig fra, da det kom til Stykket, men ved stor Ihærdiglied fik Goldschmidt omsider skaffet Garanti for Halvdelen af Summen, og Sagen gik saa i Orden.