De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

38 AARHUS I MIDDELALDEREN Under Unionskrigene maa Aarhus som de øvrige Købstæder stille Mandskab og yde 01, Brød og Flæsk til Kongens Folk. Det maa vel ogsaa hænge sammen med den truende Krigsfare, at Lensmanden paa Kalø omtrent 1509 saa ivrigt op- fordrer Borgerne til at grave rundt paa Byens nørre Side og gøre den fast. En direkte og meget ubehagelig Følge af Krigene var det derimod, da Chri- stjærn IL i 1515 kom og anmodede Byen om et Laan paa 200 rhinske Gylden. Det var mange Penge, og det blev ikke derved. Et halvt Aar senere, Juli 1518, fik Kon- gen 500 Lod Sølv og i April 1520 1500 Lod Sølv. Stemningen i Byen var paa Grund af disse svære Udskrivninger næppe Kongen synderlig gunstig, da han i September Maaned 1522 kom igennem Aarhus. Og det Besøg blev aldrig glemt, men bidrog maaske mere end noget andet til det kort efter udbrydende Oprør. Det viste som en svag Efterdønning af den Storm, der havde raset i den mørke Konges Sind før det store Blodbad i Stockholm. I Sortebrødrekloster i Aarhus var der i Sommerens Løb død en Mand, der bar den tunge Byrde af sin Konges Unaade. Det var Herren til Damsgaard oppe paa Mors, Mogens Thomesen, hvis Fader skrev sig til den gamle Gaard Kaas. Over ham havde Bønderne klaget til Kongen, der var bleven ham meget gram, og Herre- manden troede sig saa usikker, at han flygtede bort fra sin Gaard og søgte ind paa Sortebrødreklostret. Her var han imidlertid alt afgaaet ved Døden og jordet i Klo- strets Kirke, da Kongen kom til Byen. Men Christjærn II. lod sig ikke saaledes narre for sin Hævn. En Galge blev rejst ved den alfare Vej fra Vadestedet, ved Byens Brønd paa Emervad. Det var ikke Byens Galge, ti den stod paa Galgebakken, men Kongen har sikkert valgt Stedet for sin haanende Fremgangsmaade mod Adelsmanden med velberaad Hu, — her kunde han ses af alle sine Standsfæller, naar de drog forbi. Ti Kongen lod Mogens Thomesens Lig grave op og hænge op i sin Kiste i Galgen som en For- bryder. Og siden blev han til yderligere Forsmædelse begravet i uindviet Jord. I Januar Maaned 1523 skulde der have været holdt en Herredag i Aarhus, men inden den Tid var Oprøret begyndt, og Aarhus blev saaledes ikke berørt af de store historiske Begivenheder, der nu fandt Sted. Det er imidlertid mærkeligt at se, at ikke blot Mogens Thomesen flygtede til Aarhus for at undgaa Christjærn II.s Vrede, en anden af Kongens Uvenner, nemlig Povl Helgesen gjorde i 1523 det samme. Det tyder paa, at Stemningen i Byen ikke var for Kongen, og det finder vi Be- kræftelse paa ogsaa paa anden Maade. Allerede i Marts s. A. har Byens Borgere gjort sig saa fortjent af Adelspartiet og Bisperne, at de »for tro og villig Tjeneste, Møje, Livsfare, Kost og Tæring,« som de dem og Riget gjort haver, »maa beholde de Penge, som de kongelige Betjente i Byen til denne Dag oppebaaret haver.« Det er nu ikke givet, at den Belønning var saa meget værd, men en Venlighed var det altid. IV. STADSRETTEN. — INDRE FORHOLD. — NÆRINGSLIVET. 1441 blev et Mærkeaar i Aarhus Bys Historie. I dette fik Byen sine første Privi- legier gennem Kristoffer af Bayerns Stadsret. »VI KRISTOFFER med Guds Naade Danmarks, Venders og Goters Konge, Pa-