De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

60 AARHUS 1660—18^8 uddybedes til 24—28 Fod og endelig gjordes Søndre Mole i 1897—98 saa bred, at der fremskaffedes en Række Oplagspladser, hvortil der var stærk Trang. 1903 opførtes endelig den nye Toldbod. Men Aarhus Havn vokser stadig og Byen med den. Ved det store Køb af Mar- selisborg Gods har Byen skafFet sig Albuerum, — den kan røre sig saa frit som ingen anden By i Landet. Og allerede nu har man maattet begynde paa en mægtig Udvidelse af Havnen mod Syd. Et Par Tal vil være nok til at anskueliggøre Byens Udvikling. I 1798 havde den en Flaade paa 45 Skibe med 1,288 Tons og der indkom i dens Havn 248 Skibe med en Drægtighed af 7,000 Tons. I 1900 havde den en Flaade paa 119 Skibe paa ialt 5,217 Tons, hvoraf 18 Dam- pere paa 4,213 Tons. Og s. A. indgik i Havnen 2,974 Skibe med 366,127 Tons Gods til Oplosning. I 1670 havde Aarhus lidt over 3,300 Indbyggere. Hundrede Aar senere, 1770, omtr. 3,600, 1800 omtrent 4,000; 1840 7,087; 1860 11,000; 1880 24,831; 1890 33,316; 1901 51,814. De Forandringer, Byen havde undergaaet fra Reformationen og indtil de nye Tiders kæmpemæssige Fremskridt begynder at gøre sig gældende, var kun faa. I 1642 slog Lynet ned i Domkirketaarnets høje Spir, som brændte ned til Murkanten, og Taarnet maatte nu til 1875 nøjes med den lille, spidse Afslutning, der passede til det, »som en Barnehue til en Kæmpekrop.« I 1685 blev det gamle Fæstningsstaarn, Borgporten revet ned, og i 1858 blev det gamle Raadhus foran Domkirken afløst af det nye mellem Stiftsprovstegaarden og Mejlgade. Byens Udstrækning og dens Grænser har fra Tiden efter Reformationen til Tiden nærmest efter Krigen 1864 ligeledes vidnet om dens ringe Udvikling. Mod Nord var Mejlgades Port uden for Studsgade Bygrænse alt i Slutningen af det XVI. Aarhdr. Mod Vest voksede den ad Vestergade ud mod Møllen, mod Syd langs Brobjærg, efter Frederik VI. kaldet Frederiksgade, opad Bakken. Ellers var her ingen Bebyggelse Sønden for Fiskergade, før ved Midten af det XIX. Aarhdr. Fredens Torv med Fredensgade, Søndergade o. s. v. blev anlagt. Men efter 1864 tog Bebyggelsen Fart særlig langs Havet mod Nord og mod Syd, og Byen strækker sig nu fra Mar- selisborg til Ris Skov. Inde i Byen fremstod 1708 ved Nedbrydning af nogle gamle Bygninger Sønder- torvet, der senere fik Navn Kødtorvet og endelig St. Klemenstorv. 1882 blev den gamle Bispegaard nedbrudt, og paa den derved opstaaede store Plads mellem Dom- kirken, Skolegade og Kannikegade indrettedes Bispetorvet. 1884 byggedes Klemens- broen tværs over Aaen, Aagade og Fiskergade for at skaffe lige Forbindelse mellem Hjærtet af Byen og Banegaarden. 1898 byggedes Teatret paa Bispetorvet, s. A. Slots- biblioteket. Aarhus, der som Forretningsby staar som den første i Jylland, vil ogsaa i aandelig Henseende hævde sin Stilling. Og om de Aarhus Borgeres Fremsyn og Evne til at benytte Øjeblikket vidner endelig Erhvervelsen af Marselisborg Gods, der har givet Byen Plads og Luft til store Udvidelser i Fremtiden.