De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AARHUS UNDER ENEVÆLDEN 59 Man kan næppe bedre, end denne Erklæring gør det, skildre den danske Haand- værkers forkuede Stilling i Almindelighed rundt om i Landet. Og den passer ikke blot paa Tilstanden 1728 og nærmeste Aar, — nej, den har Gyldighed for mere end hele det følgende Aarhundrede, lige til en ny Tid begynder at gry ogsaa for Haan- dens Arbejdere. Mærkeaarene for Haandværkerstandens Udvikling i Aarhus er 1828, Stiftelsen af Søndagsskolen for vordende Kunstnere og Haandværkere, til daglig kaldet Prins Ferdinands Tegneskole, samt 1848, HHåndværkerforeningens Stiftelse. Men fremfor alt den kgl. Anordning af 1837, der er Begyndelsen til det kommunale Selvstyre. I Slutningen af XVIII. Aarhundrede viser der sig Tegn paa ualmindelig Opgang for Byen. Man maa blot ikke vente sig for meget af, at der i 1783 stiftedes et »Vest- indisk Kompagni« i Aarhus, ti det fik ingen Betydning, og gik snart i sin Moder igen. Men Handelens store Opsving under den franske Revolution og Napoleons- krigene gjorde sig ogsaa gældende her. Det var imidlertid kun en kortvarig Opblussen. Begivenhederne 1807, — der i øv- rigt nærmest ramte Hovedstaden og befriede Provinsbyerne for dens trykkende Overherredømme — var kun en Indledning til Elendigheden 1814, den store Stats- bankerot. For Købmændene i Aarhus betød Københavns Fald en ny Afhængighed. Ham- borg og Lybæk skyndte sig at træde i Forbindelse med de danske Provinsbyer. Men det var, som det siges i Indledningen til dette Skrift, en mere frugtbar og læ- rerig Afhængighed. Man fik Indblik i friere Forhold, man lærte at drive Forretning. Endnu i Krigsaarene havde man i Aarhus taget fat paa at forbedre Byens Havn. I 1810 lagde man en Dækmole Sydost for Aamundingen for at skaffe Læ i Havnen under østlige Vinde, og byggede en ny Toldbod. Men de daarlige Tider kom, og man skrev 1837, før Molen blev færdig. Men da man efter 10 Aars Forløb tager fat igen paa Havnen, er det med større Planer for Øje. I Tiden fra 1846—1861 bygges den senere saa kaldte Gamle Havn. Den omtalte Dækmole — Søndre Mole — forlænges mod Nord og en Nordre Mole lægges ud fra Land. Og samtidig liar man ud fra »Revet« begyndt paa det store Opfyldningsarbejde langs Byens maleriske Kyst, den saakaldte Kystsikring. Inden 1861 var der lagt en stor Strækning til neden for »Skolebakken,« der mod Nord naaede hen imod St. Olafskirkegaard. Der var altsaa nu fremstaaet en Havn uden for »Mindet,« en Havn med en Dybde af 16 Fod. Det gamle »Minde«, Aamundingen, benyttedes nu kun af Smaafar- tøjer og til Kølhalingsplads, Bedding m. m. Med de to slesvigske Krige var Forbindelsen med Hamborg og Lybæk bleven brudt. Danske Købmænd kunde nu staa paa egne Ben. Det store engelske Marked blev aabnet, og ved Meulengrachts, Marcus Bechs, P. Herskinds, Hans Broges, og andres voskende Handelsvirksomhed blev Udvidelser af Havnen stadig nødvendige. Jærnbaneanlægene — Østjysk Længdebane aabnedes mod Nord 1862, mod Syd 1868; Ryomgaardbanen 1877; Odderbanen 1884; Hammelbanen 1902 — bandt en større og større Kundekreds til Byen, og jyske Landmænd knyttede i stigende Grad For- bindelser med Aarhus Købmænd. Efter i 1873 at have forlænget Søndre Mole be- tydeligt, gik man fra 1883 til 1890 over til at indtage hele Strækningen af opfyldt Land ned til Mejlgades Port til Havn. En ny Nordmole anlagdes herude, Havnen