De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sider: 41

UDK: 338(489)dan St.F.

4. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 414 Forrige Næste
RUDOLPH WULFF Vi lærte i Skolen, at der er 3 sorte Ting, som styrer Verdens Skæbne: det er Krudt, Blæk og Bogtrykkersværte. Og det er sikkert rigtigt nok. Men dei er endnu en sort Ting, som, da man først rigtig lærte at bruge den, har revolutioneret Verden og fuldstændigt omformet Menneskelivet i det sidste Aarhundrede. Den soite Tin« hedder Kul. Saa at sige alle de materielle Fremskridt, den mægtige Produk- tion^ de hurtige Forbindelser — alt har været betinget af Kullene. Havde vi ikke ejet disse »sorte Diamanter« — saaledes kalder en engelsk Maler sit Billede af sværtede Kulpramme, der af en stønnende Damper slæbes frem mod I hemsens Sti øm da havde vi endnu levet hver i sin lille Krog af Verden ligesom i gamle Dage uden Forbindelser, uden Impulser. Medens nu Verden er gaaet frem i Spring, saaledes at snart intet mere synes utroligt og uopnaaeligt, vilde den uden Kullene have været fordømt til Stilstand eller højst til en Sneglefart, der i Aartusinder ikke kunde have ført Menneskeheden saa langt frem, som de flammende Kulbaal har ført den i hun- drede Aar. Visselig har man Ret til at kalde Kullene »sorte Diamanter«. Maaske kommer den Tid, da vi kan undvære Kullene. Maaske vil Fremtidens Maskiner drives ved den Kraft, der tages direkte fra Solstraalerne, fra Vandfaldene, fra Havets Brænding, fra den susende Vind, og Boligerne oplyses og opvarmes paa samme Maade. Men sikkert vil det vare uoverskuelige Tider, før Menneskeheden kan sige om de sorte Kul: »Mohren har gjort sin Pligt. Mohren kan gaa.« Selv i et agerdyrkende Land som Danmark har Kullene spillet en uhyre Rolle. Man behøver blot at pege paa de Tusinder af Skorstene, der løfter sig over Andels- mejerierne Landet over. . Kul er en Kulturfrembringer, en Værdiskaber, næsten en Livsbetingelse. Inlet Under da at vi, der ikke selv ejer den haarde blanke »omdannede Solvarme« i vor Jord, indfører kolossale Mængder af den fra Stenkulsøen. Bestandig krydses Nordsøen af Sejlskibe og Dampere, der bringer Kul til danske Havne. Heldiges kan »det gode danske Smør« rigeligt betale den uundværlige Vare. Blandt de Havne over hvilke Stenkullene indføres, staar naturligvis Aarhus i første Række. Saa at sige til Stadighed ligger ved dens Kajer høje Jærndampere, hvorfra Kullene over Lossebroerne bragende styrtes i Jærnbane- eller Færdselsvognene, eftersom Kullene straks skal ud i Landet, til Fabrikerne i Byen eller oplagres paa Kulpladserne. Og blandt de Aarhus-Firmaer, som i Aarenes Løb har modtaget de fleste Kuldampeie, er Rudolph Wulff — et af de største og betydeligste Firmaer i Landet og et af dem,