De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AARHUS OLIEFABRIK Olie er nu en Gang ikke populær herhjemme. Den amerikanske Olie, vi fik som Børn, har grundig »kureret« de Heste af os; uvilkaarlig forbinder vi altid med Tanken om Olie dette Fluidum, der blev os præsenteret i en Spiseske, og som trods sin Gavnlighed var forfærdeligt. Og de Mennesker, der i Syden har lært, hvor lierlig Olie kan være, lever i den Tro, at man nødvendigvis maa forskrive Olivenolie fra Italien for at faa noget virkelig siodt til sine Tomaler, sin Salat eller sin Mayonnaise, og spiser frejdig en Olie, der er bleven gammel og harsk — er det blol »ægte Olivenolie«. Kun ganske langsomt trænger det ind i Bevidsthederne, at der herhjemme kan frembringes en Spiseolie saa mild og blød og fin som den bedste italienske, og at man absolut staar sig ved at bruge den, fordi den altid kan faas ny og frisk. De, der har lært den fine Aarhus Jordnødolie at kende, bruger næppe anden Olie. Imidlertid er Forholdet det, at Landets første Oliefabrik — Fabriken i Aarhus — har sin væsentligste Kundekreds-i Udlandet. Og først sent vil det blive ander- ledes. Vi er et konservativt Folk, ængsteligt for at prøve noget nyt. Aarhus Fabrikens anden Hovedartikel, Kokus-Olien, der er af en Konsistens som Smør, har ligeledes — fraset dens store Anvendelse i Margarinefabrikationen — hovedsagelig sit Marked i Udlandet. Til Gengæld oversvømmes Landet af Udlan- dets Overproduktion af Kokusolie, der for Tiden kan indføres toldfrit, skønt Tarifen lyder paa en Told af 2 Sk. pr. S'. General-Tolddirektoratet har mærkelig nok hævet denne Told under Angivelse af, at Olien som spiselig Vare bør være toldfri. Overfor Lovens Bestemmelser synes denne Resolution at svæve i Luften; men alle Indvendinger er strandede paa Tolddirektionens Magtsprog. Varen er altsaa faktisk ganske ubeskyttet. Motiveringen af den trufne Bestem- melse, at Kokusolien er et fortrinligt og billigt Næringsmiddel, der — saaledes som den fremstilles paa Aarhus Oliefabrik — paa de Heste Omraader kan erstatte Smør, kunde det til Gengæld være ønskeligt at klargøre Befolkningen. Landets absolut første og største Spiseolie-Fabrik er mærkelig nok ikke grund- lagt med det Formaal at fremstille Olie. Det, som nu er det sekundære, nemlig Fa- brikationen af Foderkager, var oprindelig det primære, medens Olien kun fremkom som et Biprodukt. Den Gang kaldtes Fabriken med det mærkelige Navn: Palme- kærne-Fabriken, skønt det selvfølgelig ingensinde har været dens Formaal at frem- stille Palmekærner, men vel derimod Palmekærne-Kager. Først fra det Øjeblik, da